Mathilde Hammer: Ung Frontfigur for Danmarksdemokraterne i Fredericia
Partiet vil forsøge at komme i byrådet ved det kommende kommunevalg i efteråret, har nu sat sit hold
Mathilde Hammer, er 26 år og kandidatstuderende i dansk og samfundsfag ved Syddansk Universitet, er blevet valgt som spidskandidat for Danmarksdemokraterne i Fredericia. Med en samfundsmæssig baggrund og en naturlig interesse for samfundsudvikling har hun påtaget sig opgaven med at repræsentere partiets visioner i det kommende byråd.
Inspireret af politiske værdier
Mathilde Hammer er opdraget med, at holde opdateret om samfundets mange facetter og dynamikker. Hendes politiske ståsted er blandt andet inspireret af Inger Støjbergs holdninger. Specielt politikker vedrørende indvandring og social støtte til de mest trængende har spillet en rolle i hendes valg af parti. Hun har en klar holdning til, hvordan man balancerer mellem at hjælpe dem, der har behov, og samtidig sikre ansvarlighed.
Politiske prioriteter for Fredericia
Mathilde Hammer har fremhævet tre nøgleområder som centrale for Danmarksdemokraternes og hendes politiske valgkamp. Først og fremmest ønsker hun at sætte fokus på styrkelse af velfærd og kernevelfærd i Fredericia. Partiet ønsker at ressourcerne bruges hvor de gør størst nytte.
Derudover er et mål efter valget, at der føres en ansvarlig økonomisk politik i Fredericia Kommune. Målet er at sikre, at kommunens ressourcer forvaltes effektivt så der er råd til kerneopgaverne, og der skabes en balanceret økonomi.
Endelig ønsker Mathilde Hammer sammen med Danmarksdemokraterne, at fremme et stærkere lokaldemokrati med større borgerinddragelse. Hun ser det som vigtigt, at byens borgere får bedre muligheder for at deltage i og påvirke kommunens beslutningsprocesser.
En særlig pointe er, at det ofte brugte “byrådet” ikke indikerer hele kommunen, hvorfor det måske er bedre at bruge “kommunalbestyrelse”.
Baggrund og politisk tilgang
Mathilde Hammer fortæller DanmarkC TV at hendes politiske valg er blevet præget af værdier som en balanceret tilgang til sociale ydelser og et fokus på dem, der har behov for støtte. Hendes tilgang til politik afspejler en interesse for at finde løsninger, der både tilgodeser borgerne og sikrer stabilitet i kommunens udvikling.
Forhandlinger er Mathilde Hammer vant til, fra blandt andet studenterforeninger.
Kandidat listen
Nedennævnte stiller op for Danmarksdemokraterne ved det kommende kommunalvalg:
Emil Fredslund Rasmussen
Lene Vestergaard Elsborg
Morten Nielsen
Kjeld Jeggesen
Palle Landair