Home Vejret Markant vejrskifte på vej: Fra lunt aprilvejr – til koldt
Markant vejrskifte på vej: Fra lunt aprilvejr – til koldt

Markant vejrskifte på vej: Fra lunt aprilvejr – til koldt

0

Efter flere dage med næsten sommerligt forårsvejr, så skifter vejret markant gear, hvor store dele af samfundet genåbner.

De sidste tre-fire dage har budt på masser af sol og temperatur op til 17-18 grader.

Det lune forårsvejr holder også sit tag over Syddanmark i dag, hvor temperaturen kan stige til 16-17 grader.

Allerede fra sent i aften og i nat skal en koldfront sende det lune forårsvejr langt syd på, mens kold polarluft strømmer ned fra nord.

Kølige dage med risiko for hagl- og sludbyger

Når koldfronten natten til onsdag har passeret landet, vil et område med byger trækker ned over Syddanmark. Hvis bygerne er intense nok, kan de blive med lidt vinterlige takter – i form af slud og hagl.

Den kolde polarluft bliver hjulpet godt på vej i et samarbejde mellem et højtryk over England og et lavtryk nordøst for Danmark.

Derfor skal vi atter til at vænne os til kolde og ret blæsende forårsdage, som det meste af april har budt på. Dagtemperaturen bliver næsten halveret fra i dag til i morgen – blot kølige 8 til 11 grader, onsdag, og så skal vi igen have lidt let nattefrost.

Risiko for vindstød af stormstyrke

Det er ikke kun kølige vinde med byger, som lavtrykket trækker med ned over landet.

Vinden vil i løbet af onsdag tiltage til hård vind til stedvis hård kuling fra nordvest, og ved Vestkysten kan der onsdag eftermiddag og aften forekomme vindstød af stormstyrke.

Det ret kølige aprilvejr ser ud til at forplante sig en god uges tid, men selvfølgelig med usikkerheder.

Dog bliver det efterhånden mere stabilt og mindre blæsende hen over weekenden.

.

.