Politiets døgnrapport

Mand snittet med kniv tirsdag eftermiddag

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Den kvalificerede vold fandt sted i en stuelejlighed i Fynsgade tirsdag eftermiddag

Fynsgade tirsdag kl. 16.48
Det er angiveligt to misbrugere som kommer op og skændes. Hvad de skændes om, er endnu ikke klarlagt for politiet. Skænderiet udvikler sig, og gerningsmanden på 34 år, uden fast bopæl, tager en urtekniv frem, og snitter ofret på 52 år to gange på den ene skulder. Herefter forlader gerningsmanden lejligheden.

Ofret blev behandlet på skadestuden, men er ikke skadet fysisk alvorligt. Det oplyser vicepolitikommisær Mikkel Ross. Gerningsmanden sigtes for kvalificeret vold, og overtrædelse af knivloven.

Gerningsmanden blev anholdt onsdag morgen kl. 07.17, og indbragt Fredericia Politistation, hvor han netop nu afhøres.