Politiets døgnrapport

Mand gjorde sig til butikstyv for 69 kroner

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Kvinde på skadestuen efter færdselsuheld mandag aften

Butikstyveri
En butiksdetektiv opdagede mandag kl. 15.42 en mand på 20 år putte en “pyntering” i lommen. Derefter gik manden gennem kasselinjen og betalte kun for en Red Bull.
Butikstyven stoppede manden efter kasselinjen, og politiet blev tilkaldt.
Det viste sig, at ringen havde en værdi af 69 kroner, og at manden var rumænsk statsborger.
Han blev anholdt, fik en straksbøde og atter løsladt.

Færdselsuheld
I krydset Vestreringvej og Prangervej blev en fodgænger kørt ned i går kl. 18.13.
En mand på 43 år kom kørende ad Prangervej mod vest, og svingede i krydset til venstre. Her overså han en kvinde på 68 år, der gik i fodgængerovergangen.
Selv om uheldet skete ved lav fart, blev kvinden kørt på skadestuen i Kolding “med mindre skrammer,” som vicepolitiinspektør Mikkel Ross udtrykker det.
Begge parter er fra Fredericia.