FREDERICIA

Mand efterlyses for at have begået kvalificeret vold med kniv i Fredericia

Af Tommy Raun - thr@danmarkc.tv

Lørdag den 20. august 2022 omkring kl. 15.00 blev en 31-årig mand udsat for vold ved brug af en kniv i Gothersgade i Fredericia. Sydøstjyllands Politi efterlyser nu den formodede gerningsmand. Genkender du manden på billedet, så kontakt venligst straks politiet

Se godt på billederne og hjælp politiet med at finde frem til den formodede gerningsmand, der den 20. august, der formentlig udsatte en 31-årig mand for vold med brug af en kniv.

Signalement:
Den mistænkte beskrives som en mand på 18 – 20 år med en højde på 170-180 cm og spinkel af bygning. Han beskrives herudover som mellemøstlig af udseende med brun hud og sort hår, der er længere og let krøllet øverst på hovedet, men kortklippet i siderne. Han har skæg, der er er lidt længere ved hagen – og med en tynd stribe skæg ved ørene og til hårgrænsen.

Han var den 20. august under hændelsen iført en sort t-shirt, sorte sko, mørkeblå jeans i denim stof, der havde huller stoffet, herunder bl.a. på højre knæ og ved hver for lomme. Herudover var han også iført en sort kasket, der var mønstret foran ved panden og på skyggen i en beige-agtig farve. Han var bevæbnet med en kniv i linningen i højre side af bukserne. 

Genkender du manden, eller har du andre oplysninger, der kan hjælpe politiet med at finde frem til ham, så kontakt Sydøstjyllands Politi via 1-1-4.

Tak for hjælpen på forhånd.