Man får ikke frugtsalat af at blande æbler og pærer

Man får ikke frugtsalat af at blande æbler og pærer

Læserdebat af: Poul Rand, liberal skribent og kommentator

Fredericia har brug for et moderne museum og formidlingscenter. Byen kan også have en ambition om et nyt og fremtidssikret musicalteater. Men bliver de bedre af at blive presset ind i samme kulturhus i Kanalbyen?

Det er at blande æbler og pærer – og regningen risikerer at blive langt mere eksotisk end resultatet.

Et museum og et musicalteater har grundlæggende forskellige opgaver. Museet skal bevare, undersøge og formidle Fredericias historie. Teatret skal skabe scenekunst, store oplevelser og fremtidens kulturelle fortællinger. Begge dele er vigtige, men de stiller vidt forskellige krav til beliggenhed, bygninger, teknik og drift.

Fredericias historie er ikke opstået i Kanalbyen. Den findes i voldanlægget, portene, gaderne, kirkerne og den gamle fæstningsby.

Derfor bør et nyt formidlingscenter placeres ved volden og den historiske bykerne. Her kan den besøgende opleve fortællingen indenfor og derefter gå direkte ud i det landskab, hvor historien faktisk fandt sted. Volden ligger nu engang, hvor volden ligger. Den kan ikke flyttes til Kanalbyen, blot fordi det passer ind i et stort kommunalt byggeprojekt. Historien skal der ikke pyntes på eller tilpasses en moderne ejendomsfortælling. Den skal formidles ærligt, levende og dér, hvor den hører hjemme.

Et moderne formidlingscenter skal være indgangen til hele Fredericias historie: fæstningen, Slaget ved Fredericia, religionsfriheden, minoriteterne, garnisonen, havnen, industrien, arbejderlivet og byens udvikling. Det kræver interaktive udstillinger, film, digitale rekonstruktioner, undervisningslokaler, skiftende udstillinger og guidede ture i den gamle by.

Hvis kommunen ønsker en meningsfuld sammenlægning, bør man se på Fredericia Museum, det nye formidlingscenter og Fredericia Lokalhistoriske Arkiv. Arkivet rummer billederne, dokumenterne og den lokale hukommelse. Museet rummer genstandene og den faglige viden. Formidlingscenteret skal gøre det hele levende og tilgængeligt for borgere, skoler og turister.

I stedet for at skære ned på arkivets personale burde kommunen undersøge, hvordan museum, arkiv og historisk formidling kan samles i en stærk organisation med fælles registrering, forskning, undervisning og digital formidling.

Det nuværende museum burde for længst have været det samlende omdrejningspunkt for hele Fredericias historie. I dag fremstår formidlingen desværre som spredt fægtning, hvor oplysninger og oplevelser ligger forskellige steder og uden de moderne værktøjer, man med rimelighed kan forvente.

Et teater i verdensklasse kræver en stor og fleksibel scene, god akustik, orkestergrav, moderne lyd-, lys- og sceneteknik, prøvesale, værksteder, kostumeafdeling, lagerplads og gode adgangsforhold til store scenedekorationer.

Det skal også have ordentlige publikumsfaciliteter og arbejdsforhold for skuespillere, musikere og teknikere. Og det skal kunne tilpasses forestillingsformer og teknologi, som endnu ikke er opfundet.

Hvis Fredericia virkelig ønsker et musicalteater i verdensklasse, skal det bygges til netop det formål. Det må ikke ende som et kommunalt forsamlingshus med lidt teater, lidt museum, lidt café, lidt konferencecenter og lidt af hvert.

Inden der bygges, skal der desuden fremlægges en troværdig plan for både anlæg og den efterfølgende drift. Et flot hus finansieret af fonde kan stadig efterlade kommunen med en stor årlig regning til personale, vedligeholdelse, energi og produktioner.

Fredericia har en gammel fæstningsby og en ny Kanalby. De to bydele har hver sin identitet og hver sin fortælling. Den gamle by fortæller, hvor Fredericia kommer fra. Kanalbyen fortæller, hvad byen kan udvikle sig til. De to områder kan forbindes gennem byrum, stier, kunst, skiltning og en glidende overgang mellem fortid og fremtid.

Hvis kommunen vil bruge et trecifret millionbeløb, skal tingene gøres ordentligt første gang. Beslutningen skal bygge på institutionernes reelle behov og ikke på et populistisk ønsket om at få flest mulige funktioner ind i ét stort prestigeprojekt.

Historien skal fortælles dér, hvor den fandt sted. Fremtidens teater skal bygges til den kunst, der endnu ikke er skabt. 2 halve løsninger bliver ikke én hel – heller ikke når man kalder dem et kulturhus.

Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.

2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv

3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.

4. Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv