Madvalg i daginstitutioner kan blive fortid
Overflødige og forudsigelige madvalg giver urimelige arbejdsvilkår for ansatte i daginstitutionernes køkkener
Over det sidste årti har forældre i daginstitutioner hvert andet år skulle tage stilling til børnenes madordning. Men er dette system i dag overflødigt?
Fagbladet FOA’s nye undersøgelse, baseret på aktindsigter fra samtlige kommuner, viser, at disse madvalg ofte ikke fører til markante ændringer. Afstemningsprocessen bliver set mere som en bureaukratisk øvelse end som en reel beslutning.
Kun få daginstitutioner har oplevet konkrete skift i deres madordning efter afstemningen. Dette har fået Kost og Ernæringsforbundet samt FOA til at opfordre til ændringer i dagtilbudsloven. Deres argument er, at madordningerne ikke kun tilfører sundhedsmæssige fordele, men også giver ansatte i køkkener stabilitet i deres job.
“Det er en fjollet og bureaukratisk ordning,” siger Pia Heidi Nielsen, formand for Kost- og Servicesektoren i FOA. Hun påpeger, at forældre er villige til at betale for mad af høj kvalitet.
Madvalgene startede som et politisk tiltag i 2009, hvor tanken var at sikre sunde måltider til børn og samtidig bekæmpe ulighed i sundhed. Men nu mener fagforbundene, at systemet har ført til udfordringer for køkkenpersonalet og mere administrativt arbejde.
Ghita Parry, formand for Kost og Ernæringsforbundet, fremhæver vigtigheden af at indføre permanente madordninger. ”Måltidsvaner og sundhedsadfærd grundlægges i barndommen,” siger hun.
Samtidig markeres Maddag i dag for tiende gang i 277 institutioner, hvor mad og fællesskab er i centrum.
Mest sete
