DanmarkC TV

Læserdebat

Mål og middel

Jens Jørn Pedersen, Sanddalvej 4 7000 Fredericia, har startet en debat omkring den politiske verden

Evnen til at skelne mellem mål og middel ser ud til at være meget begrænset i den politiske verden også på Christiansborg.

Nu ser vi, at Inger Støjberg og Pia Kjærsgaard undre sig rigtig meget over, at man ikke må bryde loven, når man har det rigtige formål til lovbruddet. Konsekvensovervejelser er for mange åbenbart ikke eksisterende, når man har en politisk agenda, der eksempelvis siger, at udlændinge ikke er rigtige mennesker med en lovgivning, hvor de kommer fra, der siger, at de har ret og lov til at gifte sig med en, vi i Danmark kalder mindreårig. Det vil reelt sige, at den lov og etik vi har nu skal gælde med tilbagevirkende kraft ved ankomst til Danmark, men det siger også, at vi i Danmark ikke respekterer andre folkeslags lovgivning og adfærd, og det vil vi ændre med tilbagevirkende kraft, hvis de kommer til Danmark.

En anden og endnu alvorligere problemstilling er, at der øjensynligt er mange folkevalgte politikere i Danmark, der er villig til at bryde loven, når de har det rigtige, efter deres mening, formål. Det vil reelt sige, at målet legaliserer midlet. Prøv lige engang at tænke på de konsekvenser det vil få, da det i realiteten betyder, at man sætter lovgivningen ud af kraft blot den politiske agenda er rigtig. Desværre ser vi de især hos eksempelvis Dansk Folkeparti, der ikke tager det så tungt, hvis de selv bryder lovgivningen, men når andre gør det med en målsætning, der er imod DF’s politiske opfattelse, så er Fanden løs i Laksegade. Betyder reelt, at blandt andre Dansk Folkeparti ikke gerne vil udarbejde love, som andre skal overholde, men det gælder ikke for dem selv.

Vi skal ikke glemme det gamle udtryk: ”Med lov skal land bygges”. Hvis selv ikke politikerne og samfundets tjenere, som ministre reelt er, ikke respekterer lovgivningen, hvorfor skal vi andre så respektere den?

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv