FREDERICIA

Luciaoptog på vandet

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

I år kan du opleve en helt særlig udgave af Lucia i Kanalbyen

Indehaver af Get Outdoor, Sune Østergaard, afholder i år et Luciaoptog i Kanalbyen. Det er ikke et almindeligt optog, da det bliver afholdt på vandet.

Det er gratis at deltage i optoget, og hvis du ikke har udstyret selv – så kan du leje det hos Get Outdoor. Det eneste, du selv skal medbringe, er pynt til båden.

Til arrangementet vil Kanalbyen vil være vært med æbleskiver og gløgg samt en sandwich efter optoget. Hvis man har lyst til at forlænge hyggen, kan man tage med på street food, som giver rabat til dem, som tager med på vandet.

Den kreative skole og deres kor vil stå for underholdningen. De kommer og synger hele kanalen op til optoget.

Derudover vil Shopping Fredericia stå for en præmie til den person, som pynter sin båd bedst.

Get Outdoor håber på at samle 50 både og mellem 300-500 tilskuere.