Kultur

Love Shop indvier den nye scene i Tøjhuset

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Love Shop indvier den nye scene i Tøjhuset

 

Pop/rock-bandet på 25 års jubilæumstour

 

Nu sker det!! Efter 3½ måneds koncentreret og håndt ombygningsarbejde er håndværkerne nu på vej ud af Tøjhusets koncertsal og scenen står klar til at byde publikum velkommen til den allerførste koncert. Det sker med maner, når Love Shop giver koncert lørdag d. 26. november.

 

Trods jubilæumsfejring sidste år og nu den mest aktive sommer i bandets historie fremstår Love Shop mere spilleglad og relevant end nogensinde. Den sult efter at møde sit publikum direkte giver sig altså nu udslag i en helt ny og omfattende klubtour. Om der vil være nye sange på setlisten? Jens Unmack svarer hurtigt på det spørgsmål, at det slet ikke lyder som en umulighed!

 

Love Shop er sin helt egen og ganske særlige skæbne i dansk rock. To tredjedele af bandets grundlæggere – mundharpevirtousen og sangeren Henrik Hall og guitaristen og produceren Hilmer Hassig – er her desværre ikke mere, men alligevel står bandet så smukt og stærkt som nogensinde og altid med de to som usynlige medspillere ved koncerterne.

 

Bandet fejrer sit 25-års jubilæum med opsamlings albummet “Evergreen – Best Of”. Og tager på en lille tour også. Om den udtaler Jens Unmack: ‘Vi havde egentlig ikke forestillet os en Love Shop tour lige nu, men da vi selv hørte Evergreen stod det straks klart, vi må ud at vise flaget og dele nogle lysende aftener i Danmark. Vi glæder os så hurtigt vi kan.’

 

Det bliver med garanti et genhør med store hits som Copenhagen Dreaming, Love Goes On Forever, En Nat Blir Det Sommer – for at nævne et par stykker.

 

Med på touren er bl.a. superguitaristen Mika Vandborg og den fabelagtige trommeslager (i parantes fra Fredericia): Thomas Duus.

 

Der er få billetter tilbage til koncerten, der starter kl. 21 i Tøjhuset, Gothersgade 34.

Billetter kan købes på bruunskepakhus.billetten.dk eller i Det Bruunske Pakhus.