Tirsdag d. 24. februar 2026 markerede fireårsdagen for krigens udbrud, og en gruppe lokale danskere er netop nu på vej mod den ukrainske grænse med bilen fuld af livsnødvendige forsyninger.
For de frivillige bag netværket “Together We Are Stronger” er turen til Ukraine blevet en fast del af deres liv. Motivationen bunder ofte i personlige oplevelser. En af de frivillige fortæller, hvordan engagementet startede helt tæt på hjemmet:
“Da krigen startede, gik der ikke mange uger før, at vi havde en ukrainsk mor med sit fireårige barn boende hjemme hos os, fortæller Per Skovbon.
Dette møde har ikke kun gjort indtryk på de voksne. “Det er jo også mine børn, der har lært at tage imod folk, der har brug for hjælp. At jeg kan hjælpe en mor med et barn, det synes jeg, er stort,” lyder det fra den frivillige, der trods personlige udfordringer prioriterer at gøre en forskel.
En livline af bleer og dyrefoder
Lasten er nøje sammensat efter de aktuelle behov i det krigshærgede land. Udover rosiner til storkøkkener og snacks til soldaterne, medbringer gruppen specifikke varer, der er i høj kurs.
“Noget af det, som vi har med ned til Ukraine, det er sådan noget som bleer, både til sårede soldater, men også til ældre,” forklarer gruppen.
En overset mangelvare er mad til kæledyr. Da forsyningerne fra Rusland stoppede ved krigens start, opstod et massivt tomrum. Derfor fragter holdet nu 1,2 tons hunde- og kattefoder mod øst. Selvom de ved, at deres bidrag er begrænset, er kontinuiteten afgørende:
“Vi ved godt, at det er en dråbe i havet, men i det, at du støtter de samme organisationer hver gang ude i Ukraine, så ved de også, at der kommer løbende en ny forsendelse til dem.”
Frygt og smil i krigszonen
Turen er ikke uden risiko, og minderne fra tidligere besøg i Kyiv sidder i kroppen.
“I sommers, da der var det største bombardement på det tidspunkt, der var det voldsomt at være i Kiev,” fortæller en af de rejsende og beskriver lyden af droner og eksplosioner i natten.
Trods faren og de barske syn af folk uden varme og rent vand i 2026, er det de lokales mod, der gør størst indtryk:
“Selvom de står i den situation, de er, så er der sgu smil på dem. Det synes jeg, det er så beundringsværdigt, fortælles det fra Per Skovbon, en af de frivillige.
Turen finansieres primært gennem Facebook-indsamlinger, mens de frivillige selv betaler for kost og logi. Målet er klart: At levere hjælpen og hurtigst muligt vende hjem for at starte forfra.
“For der er virkelig brug for det. Det har været en hård vinter for dem derude.”