FREDERICIA

Lokale butikker bygger videre på kæmpesucces i Fredericia

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Samarbejdet mellem de lokale butikker Kappels Vinhandel, Fredericia Isenkram & Ranch Svendsen Fredericia er blevet styrket yderligere hen over sommeren.

“Under Corona havde vi en kæmpe succes med vores Live-Salg, på Facebook, derfor var det også naturligt at udvikle vores samarbejde. Vi har derfor arbejdet intenst på vores nyeste lancering Fredericiagaver.dk” siger Dennis Kappel, Indehaver af Kappels Vinhandel.

Fredericiagaver.dk er en hjemmeside hvor lokale erhvervsdrivende i hele trekantområdet kan købe deres firmajulegaver.

“Under nedlukningen, var vi nødt til at gå andre veje, “posen” skulle rystes, og deraf opstod dette samarbejde, hvor vi gik Live med vores varer. Vi indså hurtigt at vi “havde et match”. Når vi blandede vores sortiment, kunne det noget helt unikt.” fortsætter Søren Svendsen, dagligleder af Ranch Svendsen Fredericia.

Når man køber sine firmajulegaver fra Fredericiagaver.dk støtter man lokale erhvervsdrivende.

“Vi er en del af Fredericias store handelsliv og kæmper hver dag for at kunne tilbyde de helt rigtige varer til vores kunder. Vi har derfor også sagt til os selv, at alle de produkter vi har udvalgt, skal være relevante. Skulle en virksomhed ønske noget helt specifikt, klarer vi stensikkert også det” Slutter Daniel Huusmann, Indehaver Fredericia Isenkram.

Fakta:

Hjemmeside: www.Fredericiagaver.dk

Fredericiagaver.dk lanceres 1. september 2021.

Fredericiagaver.dk er et samarbejde der udelukkende henvender sig til B2B salg, det er derfor kun erhvervsdrivende med et cvr.nr der kan bestille på Fredericiagaver.dk.

De 3 butikker der indgår i samarbejdet er:

Fredericia Isenkram, Vendersgade 1G, 7000 Fredericia

Kappels Vinhandel, Danmarksgade 28B, 7000 Fredericia

Ranch Svendsen, Fredericia, Gothersgade 1, 7000 Fredericia