Lokale Benjamin Nybo er klar med nyt album
Musikken har altid været en stor del af Benjamins liv – om få dage udsender han sit andet album
Siden Benjamin var en lille knægt, har musikken fyldt meget. Faktisk legede han med sin fars dyre Fenderguitar da kun var få år gammel og siden da, har hans omdrejningspunkt været musikken – og når far var i øvelokalet, så var han med.
For Benjamin er der en bi´gevinst – musikken er nemlig en form for terapi for ham. Alle livets udfordringer og modgang, er blevet vendt til sangtekster og becifringer – og det har styrket Benjamin i alle retninger.
Og hans sange – de er ikke kun forbeholdt ham selv. Ved en af hans koncerter kom en kvinde hen til ham og spurgte om hun måtte få en speciel sang tilsendt – hun ville nemlig gerne have præcis den sang spillet under sin begravelse.
Lørdag kan du komme med på besøg på Benjamins terrasse, hvor han blandt andet fortæller om sin vej gennem musikken og giver en smagsprøve på nogle af sine sange. Se med på DanmarkC TV.