FREDERICIA

 Lokal entreprenør i arbejde på Gl. Havn 

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

4 - Klimasikringen omkring Gl. Havn set fra J.B. Nielsens Plads mod LillebæltFredericiaC har indgået kontrakt med den Fredericia-baserede entreprenørvirksomhed CJ Anlæg om etableringen af klimasikringen omkring Gl. Havn. 

CJ Anlæg skal stå for den del af klimasikringen for FredericiaC og bymidten, som omfatter etableringen af en såkaldt ”plint” omkring bunden af Gl. Havn, der både dæmmer op for fremtidige oversvømmelser og skaber et landskabeligt byrum med mulighed for ophold og aktivitet ved vandet.

Desuden skal CJ Anlæg anlægge en sammenhængende promenade fra Sønder Voldgade, rundt om bunden af Gl. Havn og hele vejen langs nordsiden af den nye kanal parallelt med Oldenborggade.

FredericiaC havde indbudt fem entreprenørfirmaer til at byde på opgaven. Ét af udvælgelseskriterierne var, at både lokale, regionale og landsdækkende firmaer skulle være repræsenteret i udbuddet.

”Vi er glade for, at en lokal entreprenør kunne gøre sig gældende i udbuddet og dermed kan være med til at sikre både FredericiaC og hele bymidten mod fremtidige havvandsstigninger og stormflodshændelser”, siger Tim E. Andersen, projektdirektør i FredericiaC.

CJ Anlæg går i gang med at etablere byggepladser på vestsiden af Gl. Havn og syd for Sønder Voldgade mandag den 2. marts. Entreprisen ventes gennemført i slutningen af året.

Flere udbud i 2015 Netop nu er endnu en delentreprise i klimasikringsløsningen i udbud. Det drejer sig om nedbrydningen og opfyldningen af tørdokken syd for Sønder Voldgade. FredericiaC forventer at kunne offentliggøre licitationsresultatet i midten af april. Dermed kan arbejdet begynde ca. 1 maj.

Til efteråret sendes den foreløbig sidste entreprise syd for Sønder Voldgade i udbud. Dette arbejde udføres i foråret – sensommeren 2016 og omfatter nye belægninger langs den sydvestlige promenade langs Gl. Havn og ud på pieren, samt afkortning af slæbestedet. Den afsluttende del af klimasikringen syd for Sønder Voldgade udføres i forbindelse med opførelsen af det kommende byggeri, som hæves med op til en meter i forhold til det