112

Lørdag tumult i Prinsessegade hvor en blev bragt på sygehuset

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Efterforskningen pågår i øjeblikket, men Sydøstjyllands Politi oplyser at de har kontakt til en såret mand

Lørdag kl. 15.25 indløber der en anmeldelse om tumult i Prinsessegade.

Politiet efterforsker et mistænkeligt forhold hvor en mand blev bragt til Skadestuen i Kolding. Af efterforskningsgrunde er det først søndag eftermiddag, at Sydøstjyllands Politi vil forklare lidt mere om hvad der er sket.

Manden der er indbragt til skadestuen er blevet ramt af en eller to spidse genstande. Politiet ved endnu ikke, om det er en kniv eller skruetrækker.

– Som vi ser det, er der tale om et internt opgør i misbrugsmiljøet, oplyser vagtchefen søndag eftermiddag, men ville ikke komme nærmere ind på personkredsen eller hvem den tilskadekomne er.