FREDERICIA

Lørdag den 1. april er det slut med hundens frie liv på stranden – den skal i snor!

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Det er ikke en aprilsnar, men naturbeskyttelsesloven der bestemmer – heldigvis er det stadig en hundegod oplevelse at komme på stranden

Der er nemlig stadig en masse sanseoplevelser for din firbenede ven. Og det er godt med en tur på stranden for både den og dig.

Tag hensyn til mennesker og dyr

Stranden er for alle, og med foråret komme er der flere og flere gæster på eksempelvis Østerstrand. Ikke alle er de store hundevenner, og de skal også kunne færdes på stranden.

Noget som strandgæster ikke ser, er ynglende ugle. Fra naturens side er de godt kamufleret, men hundens næse kan nemt finde dem. Og så virker hunden som et rovdyr, der ødelægger idyllen i fuglereden.

Visse strande har et generelt forbud mod at lufte hund, så derfor er det op til den enkelte hundeejer at holde øje med eventuel skiltning, skiver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse:
“Selvom hunden skal i snor, så ødelægger det ikke hundens strandtur. Hunden vil nyde strandturen både med og uden snor, da den ikke bliver forhindret i at opleve alle strandens sanseindtryk selvom den har snor på,” siger Jens Jokumsen, familiedyrschef.

De er vigtigt at huske på, at de daglige ture med hunde også er aktivering, og her er stranden helt fantastisk. På stranden får hunden som regel en masse uvante sanseindtryk, og det er uanset, om den er i snor eller ej.

Hunden kan igen slippes løs den 1. oktober – og det glæder den sig sikkert til!

Faktaboks med 10 gode råd til hundeejere

  1. Vis hensyn overfor andre
  2. Hils venligt
  3. Træn et sikkert indkald
  4. Sørg for, at din hund bliver socialiseret
  5. Lær hundens sprog at kende
  6. Kend din hunds personlighed
  7. Træn din hund
  8. Søg hjælp ved uønsket adfærd
  9. Opfyld hundens behov
  10. Overhold regler og påbud

Kilde og gode råd: Dyrenes Beskyttelse