LIVELØRDAG – MORGENBRØD & SOLSKIN
Det tegner godt for rækken af LIVE-Lørdag koncerter i Fredericia midtby. For anden lørdag i træk skinnede solen fra en skyfri himmel, da LIVE-Lørdag løb af stablen på Rådhuspladsen. Endnu en gang blev der serveret gratis morgenbrød og frisk morgenkaffe til tonerne af lokalmusik. Denne gang var det bandet “Red & Violent” der fik rådhuspladsen til at gynge og kaffekanderne til at skvulpe. “Red & Violent” spiller rock i den lidt tungere ende af skalaen, og det tiltrak ikke kun lokale musikelskere med hang til punk-rock stilen – på Rådhuspladsen var alle aldersgrupper repræsenteret. Endnu en skøn oplevelse på Rådhuspladsen. Den kommende lørdag er det både den lokale guitarist “Benjamin Nybo” – der spiller akustisk musik fra sin egen musiksamling, og det lokale tung-rockband “Drawn Asunder” der trykker den af på rådhuspladsen. Arrangementerne aflyses ved udsigt til regn.
Sidste lørdag i september måned – og dermed sidste LIVE-Lørdag på Rådhuspladsen i denne omgang er Jambandet “Caroline” der spiller rendyrket kopi af verdensbandet “Status Quo”. Til alle koncerterne serveres der gratis rundstykker og kaffe.
Se indslaget fra LIVE-Lørdag – onsdag