LOKALMUSIK

LIVE-LØRDAG I STRÅLENDE SOLSKIN

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Lokalmusik og morgenkaffe skabte en skøn stemning på Rådhuspladsen

Skærmbillede 2014-09-07 kl. 15.45.02Lørdag formiddag kl. 10.00 blev LIVE-Lørdag skudt i gang på Rådhuspladsen i Fredericia midtby.

En travl aften og nat

Teamet bag LIVE-Lørdag arbejdede til ud på natten til lørdag, på at få de sidste detaljer på plads. Lamper var blevet monteret i scenevognen, og lyd-udstyret samlet og testet. Kl. 02.00 natten til lørdag blev sidste kabelsamling fuldført, og et tilfreds – omend meget træt team kunne tage hjem og lige nå at få 4 timers søvn, inden LIVE-Lørdag.

Trillede ind på RådhuspladsenSkærmbillede 2014-09-07 kl. 15.44.34

Lørdag morgen Kl. 07.00 trillede scenevognen ind på Rådhuspladsen og en time efter var en fuld monteret scene og lydanlæg klar til at give fredericianerne en god lørdag-formiddags musikoplevelse.  Kl. 10.00 kunne byens borgere tage plads ved cafebordene foran scenen på Rådhuspladsen, og i dagens anledning var der gratis kaffe og rundstykker. Til guitartoner og solistsang fra den lokale musiker Benjamin Nybo, kunne morgenkaffen nydes i det skønneste sensommervejr og pladserne ved cafebordene var hurtigt besat. Kl. 11.15 gik det lokale danseband WIPE OUT på scenen og leverede varen – Skønne hits fra 50érne og frem til i dag, og det behagede publikum særdeles godt. Det blev til en time “Down memory lane” og fællessang på rådhuspladsen. Der blev drukket kandevis af kaffe og spist masser af rundstykker og sunget lige indtil Benjamin Nybo slog sidste akkord an på sin sprøde akustiske guitar, i hans anden optræden på scenen den dag. Folk blev siddende længe efter i det hyggelige cafemiljø der var skabt til lejligheden på Rådhuspladsen

Et rigtig godt initiativ

LIVE-Lørdag er skabt med det formål at øge kendskaben til lokalmusiken i Fredericia. Ved at lave lokale koncerter og kombinere det med god cafehygge, så giver det en særdelels spændende koncept hvor alle er glade og tilfredse.

Kommende lørdage

LIVE-Lørdag fortsætter alle lørdage i september måned. Lørdag d. 13. september går det lokale Punk-Rockband “RED & VIOLENT” på scenen på rådhuspladsen. Koncerten starter kl. 10.30

Lørdag d. 20. september står endnu en gang i rockens tegn. Her er det det lokale rockband “Drawn Asunder” der går på scenen og levere egenkomponerede rocknumre i den tunge ende.

Lørdag d. 27. september går et af Fredericias bedste Jam-bands på scenen. Bandet “Caroline” spiller musik fra det legendariske “Status Quo”, så her kan LIVE-Lørdags cafemusikgængerne glæde sig til numre som “In the army now” og andre store hits.

Ved alle koncerterne er der ettableret et cafemiljø foran scenen og der vil være morgenkaffe og rundstykker til de morgenfriske fra kl. 10.00.  Hvis det regner er arrangementet den enkelte lørdag aflyst.

 

Se et indslag fra LIVE-Lørdag i Nyhederne på DanmarkC TV Mandag.

Onsdag sendes ligeledes optagelser fra koncerten.

Skærmbillede 2014-06-07 kl. 23.07.48