FREDERICIA

Liv eller død? Lær genoplivning på Cirkelbroen mandag

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

“Byt parasollen ud med en hjertestarter”, er det slogan Hjerteforeningen besøger Østerstrand og 21 andre strande med – og det er gratis at lære at redde liv, så du kan hjælpe, når en person nær dig får hjertestop

DMI.dk varsler delvist sol, og op til 20 grader på mandag, hvor Hjerteforeningen giver gratis undervisning.

Undervisningen foregår hele dagen, så der er intet krav om at møde op kl. 11. Deltager kan bare komme, og så bliver der undervist. Meget nemmere kan det ikke være.

Østerstrand er, sammen med 21 andre badesteder, udvalgt af Hjerteforeningen, og hvor de giver gratis undervisning i genoplivning. Herefter kan deltagere træde til, hvis uheldet er ude.

Hvorfor lige Frederica?

Til det svarer formanden for Hjerteforeningen i Fredericia, Birgitte Rasmussen:

– Det er 6-7 år siden man startede med det her og hvor der var nogle nogle fantastiske frivillige i Hjerteforening, som selv tog initiativ til det, og så har Hjerteforeningen fundet ud af at de faktisk var en rigtig god ide.

Birgitte Rasmussen fortæller, at der alene i Fredericia er 5-6 meget aktive hjertereddere, og deres høje aktivitetsniveau kan være en medvirkende årsag.

Det høje og dedikerede aktivitetsniveau kan også være medvirkende til, at Hjerteforeningen holder et kursus i september måned her i Fredericia, fortæller Birgitte Rasmussen, og som den lokale afdeling skal skal arrangere. Det bliver i Seniorhuset, og det kommer vi til at høre mere om, lover formanden for Hjerteforeningen i Fredericia.

Hvem møder du?

Du vil møde Henning Larsen og Bodil Grøn, der er frivillige og certificerede instruktører i Hjertelungeredning (HLR) i Fredericias afdeling af Hjerteforeningen.

Begge er de enige om, at alle bør vide hvad man skal gøre, hvis man er vidne til et hjertestop, så alle kan handle og redde liv! Det gør en kæmpe forskel!

På mandag vil du på kort tid:
– Opnå uvurderlig viden om genoplivning 
– Afprøv dine færdigheder på en dukke: Giv 30 tryk og prøve en hjertestarter 
– Hør mere om vores GRATIS Hjerteredder kurser – en 30-minutters intro i genoplivning 

Hjerteforeningen

Alle interesserede er meget velkomne til en snak med en instruktør i genoplivning om, hvad man egentlig gør, hvis en person falder om med hjertestop, fortæller Rikke Primdahl, chefkonsulent for Hjerteforeningens akutindsats.

– Hjertestop sker desværre hele året rundt over hele landet, og det kan ramme unge som gamle. Derfor er det meget afgørende, at man har redskaberne til at træde til, hvis et menneske omkring en falder om. Så jeg kan kun opfordre til, at man kortvarigt bytter parasollen ud med en hjertestarter og får lært, hvordan man kan være med til at redde liv, lyder det fra Rikke Primdahl.

Rikke Primdahl, chefkonsulent, Hjerteforeningen.
Foto: Hjerteforeningen

Ikke alle er klar til at hjælpe

Der er faktisk en rigtig god grund til, at lære genoplivning: 5.000 danskere falder hver år om med et hjertestop uden for sygehusene!

Analyseinstituttet Verian har for Hjerteforeningen lavet en undersøgelse der viser, at mere end en tredjedel af alle voksne selv vurderer, at de ikke føler sig godt nok klædt på til at træde hjælpende til.

Badegæster – og andre interesserede – kan bytte badebolden ud med en hjertestarter på Østerstrand.
Foto: Hjerteforeningen

Hvert sekund tæller

Ifølge Det Europæiske Råd for Genoplivning kan sandsynligheden for at overleve være helt op til 70 procent, hvis en person med hjertestop modtager genoplivning med brug af en hjertestarter inden for tre til fem minutter.

– Hvert sekund tæller, når det kommer til hjertestop, og bare en lille indsats kan gøre en fantastisk stor forskel, siger Rikke Primdahl.

DanmarkC TV’s biler

Det er flere år siden, at DanmarkC TV indså vigtigheden af, at kunne komme til undsætning, hvis en medborger får hjertestop. Derfor er der i alle DanmarkC TV biler monteret en hjertestarter.