FREDERICIA

LittleFish åbner Madsby Rock 2015

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

LittleFish
LittleFish

Teamet bag Madsby Rock er stolte af at kunne præsentere lokale LittleFish, som bandet, der får æren af at åbne Madsby Rock 2015 med et brag af en rockfest. Det er aldrig kedeligt, når LittleFish indtager en scene og spørger man publikum, så bliver vi vidne til en koncert ud over det sædvanlige.

Musikken er inspireret af blandt andet Tim Christensen og Foo Fighters og spørger man bandet selv, så har de tidligere udtalt: “Det er svært at sætte genrebetegnelse på sin musik. Men vi plejer at sige, at det er popsange som får én på på kassen.”

Med sange som ”The wakeup call” og ”Out of Bounds” fra albummet The Gordian Knot fra 2014 kan vi se frem til en rockoplevelse med massiv lyd og meget guitar. Vi glæder os meget til at byde velkommen til Henrik Berger(Guitar/vokal), Dennis Andresen(Bass/vokal) og Fridi Øster(trommer).

Kunne du tænke dig at få fingrene i det anmelderroste album, så følg med på Facebook, hvor du i den kommende tid får mulighed for at vinde dette.