FREDERICIA

Listeria – Elbokøkkenet tilbagekalder mad

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Forside_logoDer er i går opstået mistanke om, at der kan være listeria i tre retter, som blev produceret på Elbo Køkkenet i sidste uge og som er leveret i denne uge. Der er alene tale om mistanke, og Fødevarestyrelsens foreløbige prøver viser ikke spor af listeria.

Køkkenet bliver i dag grundigt rengjort og hen over weekenden desinficeret, og meldingen fra Fødevarestyrelsen først på eftermiddagen i dag var, at køkkenet ikke bliver lukket og derfor kan producere mad igen fra på mandag.

Fødevarestyrelsen dyrker hen over weekenden de prøver, der blev taget – og der forventes at være svar på dem tirsdag.

Elbo Køkkenet har i dag haft travlt med at kontakte de fire kommuners modtagekøkkener og køkkenledere, fordi det er besluttet på råd fra Fødevarestyrelsen at trække de tre retter tilbage fra de borgere, der har fået dem leveret. Alle er kontaktet, og i de fire kommuner er proceduren i gang.

Kommunerne har modtaget lister over de borgere, der har modtaget de tre retter og personalet kører ud og kasserer maden. Borgerne bliver fuldt kompenseret.