
Lions Club Elbo støtter lokalt stortalent i judo med donation

Ved aftenens møde i Taulov, uddelte Lions Club Elbo en kontant donation til Oliver Due Nørskov
Det var Hans Henrik Iversen, der er YCE kontaktperson, der motiverede begrundelsen for tildelingen, og overrakte 5.000 kr. til Oliver Due Nørskov, der er udtaget til Det Danske Juniorlandshold i Judo.
I begrundelsen sagde Hans Henrik Iversen blandt andet:
“Der kom en forbi, og fortalte om en judo-udøver, og nu har vi besluttet i Lions Club Elbo, at Oliver Due Nørskov skal støttes. Du har lagt meget i, at din sport kommer ud over det hele, og jeg har idag set på Facebook, at du har været ude og kæmpe, og klarer det rimeligt godt.”
Donationen
“Oliver Due Nørskov, der ultimo 2023 som en del af det Danske Junior Landshold i Judo, er udtaget til og deltager i turneringen ved Pan America Open i Montreal, Canada, efterfulgt af 3 ugers træningslejr på International Budo University, Japan.
Lions Club Elbo ønsker hermed at støtte og anerkende Oliver Due Nørskovs dedikation til sporten.”
Donationen er på 5.000 kr. som et tilskud til lommepenge m.v..
