Læserdebat

Liberal Alliance udfordre internationale konventioner

Læserdebat af Poul Rand, byrådskandidat 2025 for Liberal Alliance

Alex Vanopslagh fremlagde i dagspressen og på Facebook den 30 Oktober 24, nye krav til værdier hos ansøgere om statsborgerskab.

Liberal Alliance begrunder med at den gældende Statsborgerskabskonvention forhindrer Danmark i at fratage statsborgerskabet fra udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet såsom terrorisme, terror, bandekriminalitet, voldtægter osv., samt fra statsløse kriminelle. LA ønsker, at Danmark arbejder for at udfordre de internationale konventioner og få dem tilpasset, så vi har mulighed for at beskytte vores samfund og værdier mere effektivt. Danmarks internationale forpligtelser, og særligt fortolkningen af disse har i årevis været en klods om benet på den danske udlændinge politik. 

Liberal Alliance foreslår derfor, at vi skal udfordre de internationale konventioner, så vi fremover ikke skal give statsborgerskab til kriminelle udlændinge og i højere grad kan fratage et statsborgerskab ved alvorlig kriminalitet. 

En holdning Jeg Poul Rand, som lokalpolitiker nemt kan tilslutte mig, da vi ikke skal have tilstande i Fredericia som vi ser andre steder i Danmark. Et dansk statsborgerskab er et særligt privilegium. For at opnå statsborgerskab skal man demonstrere en forståelse og accept af de demokratiske og liberale værdier, som Danmark bygger på. 

Personer der søger om statsborgerskab ønskes screenes for antidemokratiske holdninger. Dette vil betyde, at folk, som fx sympatiserer med terrororganisationer eller udviser fjendtlighed over for jøder, homoseksuelle eller andre minoriteter, vil blive sorteret fra. Inspirationen har Liberal Alliance fundet i friskoleloven, hvor man allerede har erfaring med at vurdere institutioners værdi- og adfærdsmæssige grundlag. 

En ekspertgruppe bør fastlægge kriterierne med udgangspunkt i Grundloven og gældende dansk og international lov. Digital profilering baseret på disse kriterier vil herefter indgå i Indfødsretsudvalgets vurdering af ansøgerne.

Liberal Alliance vil med disse forslag opretholde et Danmark, hvor man som borger respekterer Grundlovens frihedsrettigheder og fællesskabets værdier. LA tror på frihed og retfærdighed for alle borgere, men LA mener også, at det danske statsborgerskab kræver en forpligtelse til at støtte de værdier, som vores demokrati bygger på.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv