Legehelte kaprede padelcenter: Tusindvis af kroner samlet ind til indlagte børn

Legehelte kaprede padelcenter: Tusindvis af kroner samlet ind til indlagte børn

Der var både grin, sved på panden og varme hjerter, da Legeheltene onsdag indtog padelcenteret i Erritsø. Bag de hurtige dueller og den gode stemning gemte der sig et større formål: at skabe bedre vilkår for indlagte og udsatte børn – og det lykkedes

Tusindvis af kroner blev samlet ind til en sag, der handler om noget så grundlæggende som at få lov til at være barn.

For mange af de børn, som Legeheltene arbejder med, er hverdagen præget af sygdom, undersøgelser og lange indlæggelser. Med andre ord – ingen plads til at være barn.

Det er netop dét, Legeheltene vil ændre på.

Med en klar vision om at skabe et liv med mere leg, bevægelse og fællesskab for syge og udsatte børn og deres familier, arbejder de hver dag for at bringe lyset ind i en ellers tung hverdag. Deres mission er enkel, men dybt meningsfuld: At give børnene et frirum til at være børn igen.

Og passionen for at gøre en forskel, kunne mærkes i padelcenteret.

Her blev sporten et samlingspunkt – ikke kun for deltagerne på banen, men for alle, der mødte op for at støtte. Hver bold, der blev slået, og hver krone, der blev doneret, var med til at styrke et arbejde, der rækker langt ud over selve dagen.

Legeheltene arbejder nemlig ikke kun med leg for legens skyld. Gennem aktiv og kreativ bevægelse er målet også at styrke børnenes fysiske, mentale og sociale udvikling. Når kroppen er i bevægelse, følger smilet ofte med – og i fællesskabet opstår en følelse af normalitet, som ellers kan være svær at finde i en hverdag præget af sygdom.

For nogle timer var padelcenteret ikke bare et sted for spil – men et sted, hvor der blev skabt minder, fællesskab og fremtid – og når kræfterne slap op på banen, så kunne han låne en legehelte kappe og få superkræfter. Se med i tv-indslaget øverst i artiklen.

Blev man træt, kunne man låne en superheltekappe (Foto DanmarkC TV)