TAULOV
Legedag i Elbohallen for fulde huse
Halbestyrer Kim Trelle må have næsten samme status som julemanden, for han ved hvad der skal til på “store legedag”
Onsdag i efterårferien blev der leget helt udover det sædvanlige i Elbohallen. Hallen var fyldt op med hoppeborge i al verdens udforminger som børn fra nær og fjern kunne boltre sig i.
Det er, fortæller Kim Trelle til DanmarkC TV, fjerde år legedagen er på programmet i Taulov, og er nu en fast tradition om onsdagen i uge 7 og 42. Så bare sæt krydser i kalenderen.
Kim Trelle fortæller også, at det er sund leg, der får pulsen op ved børnene, der nok er mere villige til at gå i seng, end normalt, efter sådan en legedag.
I et hyggeligt hjørne af Elbohallen var der indrettet et område til spisning, men da det faktisk kun var voksne der sad der, var det nok mere et voksenområde.