Politik

Lasse Strüwing Hansen på vej mod toppen i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Lasse Strüwing Hansen, som er valgt byrådsmedlem i Fredericia, stiller op til forretningsudvalget i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

Lasse Strüwing Hansen, som er valgt byrådsmedlem i Fredericia, stiller op til forretningsudvalget i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, når organisationen vælger ny ledelse på en ordinær kongres i slutningen af april

”DSU er en fantastisk organisation, som jeg holder ufatteligt meget af, og efter flere henvendelser og store overvejelser har jeg valgt at stille op til DSU’s forretningsudvalg, ” fortæller Lasse Strüwing Hansen.

Flere ledende personer i Socialdemokratiet har haft deres politiske opvækst i DSU og DSU’s forretningsudvalg, eksempelvis partiets nuværende formand Mette Frederiksen. Lasses egen chef, borgmester Jacob Bjerregaard (S), har også været formand for DSU i perioden 2004 til 2008.

Lasse Strüwing Hansen vil kæmpe for et stærkt DSU som holder fast i visionerne.

”Vi skal blive ved med at sætte nye og vigtige dagsordner på alle områder ligegyldigt om det handler om økonomi, klima, velfærd, uddannelse eller andet, så skal vi holde fast i vores visioner om Frihed, Lighed og Solidaritet, ” siger han.

DSU har omkring 3000 medlemmer, hvor 13 personer sidder i det nationale forretningsudvalg. Det består foruden forbundsformand, forbundssekretær og næstformand af 5 menige medlemmer vagt øst for Storebælt og 5 medlemmer valgt vest for Storebælt.

Lasses politiske blå bog:

Blev medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom 4. september 2011 under Jacob Bjerregaards folketingsvalgkamp.

Lasse2011-2012: Medlem af DSU’s retspolitiske arbejdsgruppe.

2012-2013: Næstformand for DSU i Syd- og Sønderjylland.

November 2013: Blev valgt som det yngste byrådsmedlem i Fredericia nogensinde.

2012-2014: Lokalformand for DSU Fredericia.

2014-2016: Medlem af Fredericia byråd – Medlem af Børne- & Uddannelsesudvalget og Kultur- & Idrætsudvalget.

2015: Hovedbestyrelsesmedlem for DSU Syd- Og Sønderjylland.

2015: Kampagnechef for folketingskandidat John Nyborg (S).

2016: Næstformand for Uddannelsesudvalget og medlem af Miljø- og Teknikudvalget.