FREDERICIA

Lars og kollegaerne på Prangervej var klar til at løbe fra juleanden

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Lars Hansen er brandmand, og gav sig tid til under forberedelserne til julemenuen, at smutte ned i garagen, og fortælle lidt om juleaften 2024 på brandstationen

Ingen ved, hvornår der bliver “slået alarm”, og det kan også ske en juleaften. Så slipper Lars Hansen og de øvrige kollegaer, hvad de har i hænderne, og iler til brandbilerne.

Så vidt DanmarkC TV erfarer, var der madro på brandstationen i år.

Se i et kommende TV indslag, hvad de fik aftenen til at gå med.

Hannerup Kirke

Omkring 90 havde tilmeldt sig en fantastisk juleaften i menighedshuset ved siden af Hannerup Kirke. Frivillige har i måneder deltaget i planlægning, og frivillige mødt tidligt ind, for at stege, koge og dække et fantastisk flot julebord.

Sovsen smages til i Hannerup Kirke. Foto: DanmarkC TV.
Julemaden tilberedes i Hannerup Kirke. Foto: DanmarkC TV.
Julemaden tilberedes i Hannerup Kirke. Foto: DanmarkC TV.

Se i et kommende TV indslag de frivillige storsmilende fortæller om oplevelsen ved at være frivillig, mens mange andre får en vidunderlig juleaften.

Det Bruunske Pakhus

Juleaften for byens lidt mere end vanskelig stillede blev for 21. gang afholdt i regi af Frivilligcentret.

Her blev der budt på eftermiddagskaffe og lidt kage, og for dem der havde lyst kunne man gå i samlet flok i kirke.

Senere blev der budt på julemad leveret “udefra”, og masser af mandelgaver. Til dette julearrangement havde 65 tilmeldt sig.

Første Juledag hvor de fleste nok har travlt med at forberede julefrokosten, mødte en gruppe ildsjæle op i Pakhuset, for det sidste skulle ryddes op, borde pakkes sammen og slæbes op på 1. sal, og diverse pakkes i bil og trailer.

DanmarkC TV mødte den frivillige Anne, der ikke var med i aftes, for det er hun “kun” hver andet år. Men så møder Anne op de andre år dagen efter, og hjælper med oprydning. Hvorfor?

Hør Anne fortælle hvorfor julen sammen med andre og Frivilligcentret er noget ganske særligt.

Anne er med på Frivillighedscentrets oprydningshold i 2024. Foto: DanmarkC TV.