Læserdebat

Langtidsledigheden skal bankes i bund

Af : Kirsten Hassing Nielsen, byrådskandidat kv21, Det Konservative Folkeparti

Langtidsledigheden skal vi i høj grad tage os af lige nu, og den burde fylde meget mere på den politiske dagsorden. 

Indsatsen over for borgere der er ramt af langtidsledighed skal kunne omstilles hurtigt og være tilpasningsdygtig i forhold til de aktuelle samfundsudfordringer. Andet vil ikke være menneskeligt. Det hører med til Det Konservatives ambition om at blive den førende inden for beskæftigelsesindsatsen.

Men det kræver, at der skrues gevaldigt op for det politiske fokus lige netop på dette område. Det er stærkt bekymrende, at der ikke er lavet en tydelig målrettet og særskilt politisk handleplan for, hvordan man vil håndtere langtidsledigheden. Lige nu har langtidsledigheden brug for konkrete handlinger mere end luftige hensigtserklæringer. 

For at få langtidsledigheden banket i bund i Fredericia, skal vi være langt mere proaktive, når det handler om at sætte stik mellem langtidsledige borgere og arbejdsmarkedet. Det skylder vi hver enkelt ledig borger og den fælles økonomi. 

Hvis ikke vi er mere proaktive, så vil køen med fortvivlede langtidsledige borgere med sandsynlighed bare vokse. Enhver ansvarlig og fremsynet politiker vil kunne se, hvilke følger det kan have. 

Den vigtige beskæftigelsesindsats må ikke drukne i overflødige planer og udsigtsløse forløb for den enkelte borger. Frem for lange slidsomme forløb for borgerne, skal der så tidligt som muligt laves et match mellem den enkelte borger og virksomhed. 

Og det er vanskeligt at finde grunde til ikke at beskæftige sig med langtidsledigheden. Særligt i forhold til langtidsledigheden skal der arbejdes målrettet og med korte tidshorisonter. Det skal drives fremad gennem tydeligt politisk lederskab med tæt opfølgning og stålsathed samt et endnu tættere og nytænkende samarbejde mellem jobcenter og erhvervsliv.

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV
Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.


2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv


3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.


4.Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv