Home FREDERICIA Landsoldatens morterer får et friskt pust
Landsoldatens morterer får et friskt pust

Landsoldatens morterer får et friskt pust

0

Den 7. november 2020 blev de afhentet af Thubalka ved Landsoldatspladsen i Fredericia, og siden har de været på Thubalkas værksted i Vejle – og et smut forbi en maler – for at blive frisket op.

Vi tog derfor på besøg hos klokkemagerne i Vejle sammen med museumsdirektør Karsten Merrald Sørensen, og kulturarvsinspektør Mikael Holdgaard fra Museerne i Fredericia for at se hvordan arbejdet skrider frem.
Og fremad skrider det. Mortererne har fået en god behandling på værkstedet, og står skinnende, nærmest som nye.

Thubalka har i tre generationer repareret og leveret nye kirkeklokker, klokkespil, ringeanlæg og tårnure til danske kirker, rådhuse, slotte og herregårde samt stået for restaurering og reparation af statuer.

Og det har pyntet. De 6 morterer som sædvanligvis flankerer landsoldaten skal stå som de gjorde ved opførelsen af monumentet, og det har Thubalka helt styr på. Selv ned til mindste detalje, kommer Landsoldatens morterer til at skinne. For eksempel bliver inskriptioner nøje lavet med bladguld.

Mindesmærket er en bronzestatue rejst for den danske sejr over slesvig-holstenerne ved Fredericia den 6. juli 1849. Det forestiller en landsoldat i fuld uniform med gevær i venstre hånd og en bøgegren hævet med højre hånd. Venstre fod er placeret på en morter. Statuen er 3,75 m høj, og soklen, den står på, er 2,5 m. Landsoldaten står midt på en cirkelformet græsplæne, hvor der i kanten er sat 6 morterer, hvoraf to skulle være generobret fra de slesvig-holstenske styrker.

Sejrsmindet er rejst gennem en indsamling, der blev taget initiativ til allerede den 12. juli 1849. Der blev nedsat en komité, der året efter bad kunstnerne H. W. Bissen  og A. Jerichau om at komme med udkast til udformningen. Jerichaus forslag var den nordiske gud Thor, der drager i kamp mod jætterne, mens Bissens første skitser viser den danske kongesøn Uffe hin Spage. Sagnet om Uffe beskriver, hvordan han på Ejderøen besejrede to saksiske krigere, og således passede tematisk godt til mindet.

Valget faldt i sidste ende på den almindelige samtidige landsoldat, hvilket skulle vise sig at blive utroligt populært – både danske og fjentlige soldater har siden afsløringen deltaget i fejringen ved statuen den 6. juli. 
Monumentet kaldes i daglig tale blot Landsoldaten, men titlerne “Den Danske Landsoldat” eller “Den Tapre Landsoldat” bruges også. Bissen selv kaldte værket “Den Danske Landsoldat efter sejren”. 

Husk at følge os på http://www.YouTube.com/DanmarkCTV