FREDERICIA

LANDSOLDATEN SKAL TIL REPERATION – IGEN

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

(Opdateret 2. april 2014, Årets aprilsnar fra DanmarkC TV)

Længe var han ventet retur til sin vante plads i Fredericia – Landsoldaten

Tirsdag d. 1. april kl. 16.30 afholdes der reception for monumentet, der efter en lang tids sygelejde, endeligt er tilbage.

Kort bliver glæden dog, da han allerede tirsdag aften, når ceremonien er vel afsluttet, afmonteres og køres tilbage til Tubalka i Vejle.

Under den seneste reparation, fandt man en gammel bog, omhandlende spændende danske monumenter. Her iblandt også Landsoldaten.

I bogen er Landsoldaten nøje beskrevet ned til sidste detalje, og der er fine billeder og tegninger af monumentet Landsoldaten.

Historikere har i et brev til bl.a. Fredericias borgmester anmodet om at Landsoldaten bringes tilbage i sin oprindelige skikkelse – som han oprindeligt var tænkt. Som Landsoldaten fremstår i dag er geværet placeret i den forkerte hånd.

– og det er en fejl, udtaler Dansk Historisk sammenslutning overfor DanmarkC TV, og de fortsætter:

Landsoldaten var ikke kejthåndet. Fejlen må siges at være så grov,  at den omgående bør rettes, slutter Dansk Historikeres sammenslutning overfor DanmarkC TV.

Teknisk forvaltning har derfor meddelt, at statuen nedtages som afslutning på ceremonien tirsdag aften, og køres direkte tilbage til Tubalka, der er reparatør på statuen.

Hos Tubalka oplyser man, at det bliver en smal sag at flytte geværet til den oprindeligt tænkte side af Landsoldaten.

Man regner med en kort reparationstid på små 15 måneder, hvis der ikke opstår yderligere komplikationer.

SE TV-INDSLAGET I NYHEDERNE PÅ DANMARKC TV, TIRSDAG

Landsoldaten sendes allerede i aften til reparation - igen (Foto : DanmarkC TV  1.april 2014)
Landsoldaten sendes allerede i aften til reparation – igen (Foto : DanmarkC TV 1.april 2014)