LANDSBY.FOTO.DOK
Fire lokale fototalenter udstiller deres værker på Fredericia Bibliotek
De fire unge fotografspirer Ditte Sørensen, Caroline Daugaard, Isabella Graversen og Caroline Cramer sætter fokus på ukendte sider af deres lokalområde, når de udstiller billeder fra Bredstrup Pjedsted på Fredericia Bibliotek fra 2. til 21. juni. Udstillingen er blevet til hen over foråret, hvor de fire har arbejdet med deres fotografier ud fra temaerne: Naturen – Arven – Bygningerne – Detaljen.
Pigerne har fundet sammen i et stærkt fællesskab, De4Fotografer, og de vil virkelig noget med deres fotografering, hvilket man tydeligt kan se på deres blog: www.the4photographers.blogspot.com. Pigerne mødes desuden til fotoundervisning i vinterhalvåret hos lærer Johannes Van Roest Dahl på Fælleshåbskolen i Gauerslund ved Børkop.
Udstillingen er blevet til i et samarbejde med Facebooksiden ‘Bredstrup Pjedsted, 7000 Fredericia’ og fritidsredaktør Michael B. Sørensen.