Læserdebat

Landbruget og CO2-afgiftsmisforståelse

Læserdebat af: Jens Jørn Pedersen, Sanddal, Fredericia

Hovedparten af drivhusgasserne, der udledes fra landbruget er CO2 og CH4 også kaldet kuldioxid og metan. Begge gasser dannes på baggrund af kulstof (C), der kun kan kommer fra atmosfæren eller ved tilførsler udefra igennem de handelsgange, der foregår vedrørende landbruget.

Når planter gror, så indoptager de kulstof fra atmosfæren – reduktion af atmosfærisk CO2. Hvis landbruget importerer kulstof i form af sojabønner /sojakager, så er det tilførsel af kulstof udefra og bliver givet til dyrene, der så omsætter til organisk stof – kød og mælk – der så sælges fra samtidig med at noget affald i form af ekskrementer gives til jorden i form af organisk gødning. Overskudskulstof kan således kun komme ved import, da det ikke findes i kunstgødning, der hovedsageligt indeholder kvælstof (N2), fosfor (P) og kalium (K), der ikke findes i tilstrækkelige mængder i jorden.

Et andet problem er, at landbrugets kommercielle dyrkning har udtømt jorden for humus, der nødvendigvis indeholder kulstof som al organisk materiale.

Summa summarum er, at landbruget kun udleder mere kulstof end de har optaget fra atmosfæren, og det i form af det importerede organiske materiale. Således skal afgiften lægges på importen af organisk materiale.

Den øgede CO2 kan kun komme fra kulstof gravet op af jorden i form af fossiler, der blev foldet ned eller på anden vis begravet i jorden for mio. af år siden og over tid omdannet til stenkul, råolie og naturgas.

Ja, lavbundsjorde er eller har været et problem på lige fod med den almindelige landbrugsjord, hvor man har ødelagt humusindholdet for år tilbage og nu kun anvender den døde jord som et vækstmedie, der ikke kan holde på noget som helst. Når planterne er væk, siver de overskydende gødningsstoffer ned i grundvandet.

Afgifterne skal derfor lægges på de importerede organiske stoffer samt kunstgødning og ikke generelt på landbruget i form af CO2-afgift. Eller man skal pålægge afgifter, når man ikke dyrker økologisk. Økologisk dyrkning arbejder på optimalt at bibeholde humus og liv i jorden.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv