
Læserdebat : Ledelse med respekt, tillid og ansvar

Af : Jens Jørn Pedersen · Sanddalvej 4 · Fredericia
Jean-Paul Sartres etik indeholder hovedsageligt respekt for medmenneskets frihed. Man må ikke overtræde den linje, der angiver den andens frihed. Man kan tilbyde sin hjælp eller invitere den anden til at modtage hjælpen, men man kan ikke uanset omsorg påtvinge den anden sin hjælp. Påtvinger man den anden sin hjælp, så handler man i dårlig tro, da den andens frihed ikke respekteres.
Der er således hovedsagelig to type ledere, den ene respekterer den andens frihed, hvilket den anden ikke gør.
Den autoritære leder respekterer ikke den andens integritet og frihed, men påtvinger den anden sin vilje.
Lederen med autoritet respekterer den andens frihed og er i stand til qua sin autoritet og viden at influere den anden til at gøre det nødvendige arbejde. I deres forhold råder en gensidig respekt og anerkendelse, hvorved de ved samarbejde er i stand til at yde optimalt.
I nutiden er de fleste mennesker i stand til at påtage sig et ansvar i frihed og indgå aftaler om udførelse af funktioner, der er nødvendige for at kunne få en organisation eller virksomhed til at fungere og producere optimalt.
Anerkendelse og ansvar
For alle mennesker er anerkendelse essentiel. Ved anerkendelse og frihed er de fleste i stand til at tage ansvar for det, de siger ja til. Det betyder også, at den enkelte vil føle en tilfredsstillelse ved at kunne tage ansvar for det, som man føler at have evne for og være kvalificeret til.
Samarbejde på lige fod
Ledelsesmæssigt vil en flad struktur kunne lade sig gøre, når ledelsen tør være på lige for med de ansatte i øvrigt.
Ledelsens funktion vil så blive at organisere arbejdet sammen med de ansatte, således at den enkeltes evner og kvaliteter udnyttes optimalt. Det vil også betyde, at den enkelte føler sig værdsat og får udnyttet sine kvaliteter.
Tillid og ansvar
Når ledelsen udviser tillid til den enkeltes ansvarlighed, så vil det i almindelighed være sådan, at vedkommende tager ansvaret på sig, og ledelsen kan dermed fuldt ud regne med, at den enkelte gør alt efter bedste evne for, at tingene bliver gjort bedste muligt.
Stor organisation
Når organisationen eller virksomheden bliver stor, så kan det blive nødvendigt at strukturere ledelsen i flere flade lag, for kunne komme hele vejen rundt. Men her vil det samme skulle gøre sig gældende i hvert enkelt lag.
Gensidig respekt og anerkendelse er det vigtigste i hele virksomhedsstrukturen!
Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:
1. Formål og Indhold:
- Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
- Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
- Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
- Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
- Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.
2. Format og Omfang:
- Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
- Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
- Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv
3. Publicering og Redaktionel Praksis:
- Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
- Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
- Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
- Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.
4.Kommentarer til debatindlæg:
- Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
- DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
- Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
- Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv