Læserdebat: Fredericia Teaters ledelse og bestyrelse skal ikke slippe så let!

Af: Spidskandidat for Det Konservative Folkeparti

Tommy Rachlitz Nielsen, Ternevej 1, Fredericia

Læs også

Tak for et ikke-svar på byrådsmødet

Alt i sagen om Fredericia Teaters konkurs skriger til himlen om dårlig ledelse, dårligt bestyrelsesarbejde og byrådets uendelige vilje til at hælde millioner af borgernes kroner ned i et stort sort hul.

Siden 2013 har det været almindelig kendt at Teaterchef Søren Møller er dygtig på den kunstneriske front og til at bruge mange penge, men at økonomistyring og disputionsret skal han holde sig langt fra. Derfor bliv han også tilbage i 2013 frataget økonomifunktionen og skulle alene arbejde med Teatrets kunstneriske del. En ganske klog beslutning hvis man havde holdt fast i det.

Desværre har Søren Møller over tid fået (eller taget) disse beføjelser tilbage og det har givet ham mulighed for at lave dårlige aftaler om forestillinger i Århus og København med milliontab til følge, og endnu værre: givet ham mulighed for at bruge midler som han slet ikke havde ret til. Det gør at vi er endt lige nøjagtigt hvor vi er nu, nemlig med Fredericia Teaters konkurs. Nu står alle tilbage og peger på Søren Møller som syndebukken. Men hvad med bestyrelsen og byrådet. Er de helt uden ansvar? Burde de ikke tidligere have sat foden ned og stoppet ham (eller pengestrømmen)?

Læs også

Misrøgten af vandmiljøet skal stoppes!

Jeg har stor forståelse for at Byrådet gerne ser at byen har et stort og anerkendt Teater. Det er et fyrtårn for kommunen som vi kan være stolte af. Men kun hvis det er drevet på økonomisk ansvarlig vis hvor man sætte tæring efter næring. Med årlige milliontilskud, lån og eftergivelse af lån over en årrække kan byråd og bestyrelse slet ikke have været i tvivl om at den vigtigste opgave måtte være at overvåge økonomien. Det lader ikke rigtig til at de har taget den opgave alvorligt.

Endnu mere underligt bliver det når man begynder at interessere sig for salget af Fredericia Teaters aktiver. Først bliver Rune Richelsen fra Advokatfirmaet Bech Bruun udpeget som kurator. Dette er fra starten af en kæmpe fejl da Bech Bruun også er advokat for Fredericia Kommune som er største kreditor i konkursboet. Da Fredericia Kommune ender med at købe aktiverne ud af konkursboet, bliver fejlen om muligt endnu større.

Sagen er nemlig den at der ikke afholdes en egentlig auktion over aktiverne. Det er heller ikke let at få en liste over aktiverne. Derimod vurderes aktiverne og sælges til Fredericia Kommune for en beskeden sum på 4,2 million. Beskeden i forhold til den bogførte værdi. Forud for dette går et forløb hvor andre kreditorer som kunne være interesserede beder om inventarlister, men aldrig modtager dem. Et andet firma indikerer at de da gerne ville give 4 millioner for aktiverne, men er ganske uvidende om at dette skulle være et endeligt bud, og pludselig er det hele solgt til Fredericia Kommune. Hvem ved om man kunne have fået en bedre pris for Teatret? Udefra ser det ikke ud til at man har forsøgt. Jeg har stor forståelse for at nogle af kreditorerne sidder tilbage og undrer sig over forløbet.

Læs også

Gratis busser – en grøn og solidarisk sejr

Både før, under og efter konkursen har bestyrelsen udmærket sig ved at være fuldstændig tavse. 2 af dem sidder endda i byrådet og har været med til at bevilge million efter million til teatret. Formålet med at have byrådsmedlemmer i bestyrelsen må jo netop være at der skal være nogen der sikrer at borgernes penge anvendes med største omhu. Det har de ikke haft stor succes med og de har slet ikke lyst til at ytre sig om det. Det samme gælder borgmesteren som har været fuldstændig tavs om forløbet. Jeg har aldrig fået svar på mine spørgsmål om økonomi og lån til teatret. Man mødes med en mur af tavshed. Og det til trods for af mange byrådsmedlemmer inkl. borgmesteren har fortalt vidt og bredt om hvor gerne man vil have mere åbenhed!

Af respekt for de mange kreditorer som taber penge på denne konkurs, ikke mindst borgerne i Fredericia kommune som ikke bare har tabt mange penge, men også mistet deres Teater, finder jeg det nødvendigt at der undersøge hele forløbet. Samtidig bør der rejses sag mod både ledelse og bestyrelse med henblik på at gøre hhv. ledelsesansvar og bestyrelsesansvar gældende.

Læs også

Nogen trænger til at kigge sig selv i spejlet i toppen af værdikæden