Læserdebat af: Jens Jørn Pedersen, Sanddal, Fredericia
Enhver kultur skaber sin egen religion (religare = gentagelse, genlæsning, fastholdelse), på samme måde tilretter ethvert samfund den påtrykte eller selvintegrerede religion til egen kulturopfattelse.
Mange mennesker har brug for noget at tro på, hvilket op igennem tiden er blevet udnyttet af magtmennesker. For cementering af magten bliver de egentlige oplysninger og informationer gjort utilgængelige for det ”almindelige” menneske. Det er kun særlig udvalgte, der kan vide, hvad der foregår i den usynlige verden og kaldt den metafysiske verden, hvilket giver en særlig magtcementering.
I Danmark introduceredes kristendommen i 700-årene, hvor det selvfølgelig var mænd, der ad forskellige veje og gennem mission introducerede fænomenet. Det betød også, at det mellemøstlige monoteistiske patriarkat selvfølgelig fulgte med og dermed en grundlæggende mellemøstlig kulturdel. Der var sikkert store protester dengang som nu, men fortællingen er, at Danmark ligesom mange andre kulturer i Verden ”blev frelst”.
Når vi læser de overleverede skrifter, der følger med de monoteistiske religioner Jødedom, Kristendom og Islam med samme ophav, så er det tydeligt, at man vælger de dele af skrifterne, som passer ind i det man som religiøs ledende person gerne selv vil. Derfor skal vi lære at læse og tolke skrifterne, så de passer til den indoktrinering, der er valgt for os. Teologer studerer i flere år for at tolke teksterne rigtigt efter den nuværende opfattelse hos de ”skriftkloge”. Ved læsning uden forudbestemt tolkning fremstår teksterne helt anderledes.
Når fremmede kommer til Danmark, så er de fleste opvokset i en kultur, hvor en bestemt religion får betegnelsen som deres religiøse tro, men vi skal være meget bevidste om, at den kulturelle prægning hos mange kulturer overskygger de religiøse tekster, der ligesom her i Danmark bliver tolket ind den pågældende kultur, hvorfor kristne ikke bare er kristne, og muslimer er ikke bare muslimer, og det samme gælder for jøder.
Kristendommen har utrolig mange retninger i form af katolikker, indremissionærer, protestanter, adventister, Jehovas vidner, russisk ortodoksi, græsk ortodoksi, grundtvigianere etc. Det vil sige, at grupper af mennesker har valgt at tolke de overleverede tekster på hver sin måde. Det samme gør sig gældende med Islam og Jødedom, derfor er muslimer ikke bare muslimer og jøder ikke bare jøder, men de er mennesker fra bestemte kulturer, hvor kulturen ofte overskygger religionen. Samtidig er nogle kulturer mere dominante end andre, hvilket præger måden man tolker de fælles religiøse tekster på.
I bund og grund drejer det sig mindre om religion end kultur, hvorfor vi skal fokusere mere på kultur end religion. Religion er hovedsagelig problemet, når man vil påtrykke andre religionen præget af ens egen kultur. Når modparten er ligeså snæversynet opstår konflikten med snæver kategorisering af den anden.
Det gælder således religion, kultur og politik, hvilket vi især ser i Danmark hos de fastlåste konservative politikere, der huserer eksempelvis i DF, DD, BP og LA, men meget mindre i RV, SF, ALT og M.
Religion er glimrende for mange mennesker, men lad kun religionen være fælles for dem, der ønsker det. Eksempelvis er Grundtvigianismen åben, inklusiv og ikke definerende, hvorimod visse andre religiøse retninger er lukkede, eksklusive og definerende og dermed ofte konfliktskabende, hvor de føler sig bedre og udvalgte, så det bliver os og dem. Mange især fastlåste konservative glemmer, at et samfund går i stå og dør uden udefra kommende impulser.