Læserdebat af: Jan Filbært, Medlem af kommunalbestyrelsen i Fredericia for SF
Kommunikation og gensidig forståelse er ikke bare noget, der opstår af sig selv. Det kræver vilje, omtanke og en bevidsthed om, hvordan ord faktisk virker på dem, der lytter. Alt for ofte taler vi forbi hinanden – ikke fordi vi er uenige, men fordi vi bruger forskellige begreber, erfaringer og sprog til at beskrive virkeligheden.
Når vi formulerer os, bør vi spørge os selv: Skaber det her klarhed – eller skaber det afstand? Ord kan bygge bro, men de kan også sætte mennesker i bås. Når vi bruger forenklede betegnelser eller faste etiketter, risikerer vi at reducere mennesker til noget, de ikke er. Det kan være bekvemt i en travl debat, men det er sjældent retvisende.
Sprog former vores opfattelse af hinanden. Hvis vi gentager bestemte fortællinger ofte nok, bliver de til “sandheder” i den offentlige bevidsthed – også selvom de kun viser en brøkdel af virkeligheden. Derfor har vi et ansvar for at nuancere vores kommunikation og huske, at der altid er mennesker bag ordene.
Det gælder i hele samfundet, men i særlig grad hos dem, der har mikrofonen tættest på. For når politikere som undertegnet og embedsfolk vælger skarpe formuleringer og hurtige overskrifter frem for præcision og eftertanke, sætter det sig spor. Det kan skabe unødvendige skel og gøre det sværere at finde fælles løsninger.
En god debat kræver ikke, at vi er enige. Men den kræver, at vi forsøger at forstå hinanden – og taler på en måde, der gør det muligt. Måske kunne flere med fordel bruge lidt mindre tid på at vinde argumenter og lidt mere tid på faktisk at blive forstået. Det ville klæde både samtalen og samfundet.