Læserdebat af: Cecilie Roed Schultz, byrådsmedlem og borgmesterkandidat for Enhedslisten
Når et barn har det svært, skal hjælpen komme tidligt – ikke først, når problemerne er vokset sig store. Desværre oplever alt for mange familier i Fredericia, at de skal kæmpe for at få den støtte, deres barn har brug for.
Som mor til to børn med diagnoser ved jeg, hvor meget det betyder, hvem man møder i systemet. En dygtig socialrådgiver, lærer eller pædagog kan være forskellen på et barn, der trives – og et barn, der mister modet.
Men jeg møder alt for mange forældre, der fortæller den samme historie: at de venter alt for længe på udredning, støtte og hjælp. At de må forklare deres barns behov igen og igen til nye sagsbehandlere. Og at hjælpen ofte først kommer, når barnet (og ikke mindst familien) er helt udmattet og tyndslidt.
Det er ikke rimeligt. Og det er ikke økonomisk fornuftigt. Tidlig støtte virker – både for barnet, familien og kommunen. Det er en investering i børnenes liv og fremtid, og det betaler sig mange gange igen, når børn får mulighed for at udvikle sig, lære og klare sig godt i skolen.
Hvis vi støtter børnene rigtigt fra starten, kan vi også nedbringe de alt for høje dumpeprocenter i Fredericia. For ingen børn dumper, fordi de ikke vil lære – de dumper, fordi vi som samfund ikke har givet dem de rette forudsætninger.
Vi skal blive langt bedre til at opdage ordblindhed og talblindhed tidligt, og til at give støtte af høj kvalitet, så børn med udfordringer kan klare sig på lige fod med deres kammerater. Vi skal sikre, at lærere og pædagoger får viden om ADHD og autisme – også hos pigerne, der alt for ofte bliver overset. Og vi skal have flere mellemtilbud af høj kvalitet til de børn, der ikke trives i den almindelige folkeskole, men som heller ikke har brug for et specialskoletilbud.
Alle børn har ret til at føle sig som en del af fællesskabet – i skolen, i fritiden og i hverdagen.
Det kræver, at vi som kommune tager ansvar for at skabe rammer, der rummer forskellighed og giver plads til alle børn.
Jeg ønsker mig et Fredericia, hvor ingen børn bliver tabt på gulvet.