Læserdebat af: Jens William Grav, Regionsrådskandidat for Socialdemokratiet
For to år siden besluttede regionsrådet med Venstre med Bo Libergren i spidsen at nedlægge den psykiatriske akutmodtagelse for børn og unge i Esbjerg. Ved at nedlægge denne modtagelse og koncentrere kræfterne i Odense og i Åbenrå skulle man sikre at de berørte unge fik en hurtigere udredning.
Det viser sig nu ikke at være tilfældet. Tværtimod er ventetiden siden steget betydeligt!! Det er ikke tilfredsstillende!! Det må og skal vi gøre bedre!
Ventetiden skal ned. Psykiatrien har i mange år være behandlet som det sorte får i vores sundhedssystem. Dette har der været gjort forsøg på at rette op på. Senest har regionsrådet vedtaget en ambitiøs psykiatriplan for 2026-32 med bl.a. nye tilbud til børn og unge med psykiske lidelser og rusmiddelproblemer.
Det er på mange måder en glimrende plan. Det kræver dog at dog at Politikerne er mere end bare planer og ord, har falder Bo Libergren og Venstre igennem.
Det virker som om Bo Libergren og Venstre ikke har fulgt op på at nedlæggelsen af akutmodtagelsen i Esbjerg gav kortere samlet ventetid eller måske bare ikke finder området vigtigt.
Jeg frygter at det samme kan ske med den nye psykiatriplan, hvis der ikke kommer en ny politisk styring på ledelse i regionen. En ledelse der sætter borgernes sundhed først!