Læserdebat af: Jens Jørn Pedersen, Sanddal, Fredericia
Hvilken funktion har politiske partier i et demokrati?
I Danmarks Riges Grundlov af 1953 er partier ikke nævnt og er dermed ikke en del af grundlovens fædres overordnede betragtning og senere folketings grundlovsændringer.
Det græske udtryk demokrati (demos = folk, kratos = magt, vælde, herredømme) eller folkestyre, hvilket betyder, at det er befolkningen der bestemmer et samfunds politiske værdier, struktur og udvikling.
Når man vil, at befolkningen skal bestemme, hvorledes foregår det så bedst? Den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas fremkom med begrebet ”herredømmefri diskurs”, der betyder, at man drøfter sig frem til den bedste løsning uden personlige interesser. Hvis man skal følge med i en sådan samtale/diskurs, så kræver det, at alle har en stor viden og dyb indsigt i menneskeforståelse og forskellige mulige samfundsfunktioner og samfundsstrukturer.
Så er det store spørgsmål, hvordan man indretter et samfund, så samfundets befolknings forhold og interesser tilgodeses bedst muligt for alle.
Det, vi lige har set ved folketingsvalget i 2026, er hovedsageligt en kamp om magten, der i pressen bliver håndteret som en fodboldkamp, hvor partiernes særlige ideer eller specifikke punkter bliver fremhævet, men helheden drøftes ikke. Således bliver et parti eller et partimedlem valgt på enkeltpunkter og ikke partiets ideer eller ide om en samfundsstruktur som helhed.
Spørgsmålet er så, om det er medlemmets samfundsstrukturforståelse, der vælges, eller er det blot nogle elementer, der falder ind i partiets helhed for magten. Når medlemmet vælges ind for partiet, så er det pludselig ikke medlemmet, der bestemmer, men det er partiet og ofte partiets ledelse/formand. Hvor er det enkelte partimedlems holdning og ideer nu? Er de i partiledelsens/partiformandens hånd?
Spørgsmålet er, om det ikke netop er når et partimedlem melder sig ud af partiet, at folkestyret fungerer, og skal vi afskaffe partierne og lade dem være politiske og oplysende debatmødesamlinger, hvor man får indsigt og forståelse af samfundet som helhed, hvorefter man går ud som selvstændig person og arbejder på det, man mener værende rigtigt for helheden og ikke kun for ”mig” selv.
Således kan et folketingsvalg være et valg af enkeltindivider som repræsentanter for helheden og eventuelt for kommunen for interesse og magtfordeling, hvorefter de folkevalgte i det repræsentative demokrati organiserer/konstituerer sig i Folketinget efter kvalitet og flertalsstruktur følgende Grundloven.