Læserdebat af: Lars Rasmussen, Fredericia
Lige om lidt står du i Stemmeboksen og skal sætte et kryds for hvem der skal bestemme i Fredericia byråd de næste 4 år. Bestemme hvem der skal udføre kommunale opgaver i Fredericia kommune. I 2024 indgik SF Fredericia og Enhedslisten et budgetforlig uden om Socialdemokratiet. Forliget indeholdt at der skal konkurrenceudsættes eller hjemtages arbejdsopgaver i Fredericia.
Lad os lige starte med at finde ud af hvad konkurrenceudsættelse betyder, ” at udsætte løsning af offentlige opgaver for konkurrence på markedsvilkår ved at sende dem i udbud” hvilket betyder at der kan ske udlicitering.
I budgetforliget for 2025 fremgår det at der skal hentes og spares kr. 5 mill på konkurrenceudsættelse af kommunale arbejdspladser.
”Konkurrenceudsættelse og hjemtagning af opgaver. Vi vil sikre, at vi til enhver tid får mest for pengene. Nogle opgaver egner sig til at blive konkurrenceudsat, andre til at blive hjemtaget. Arbejdet forankres i Økonomi- og Erhvervsudvalget”
Det er velkendt at når en opgave udsættes for konkurrenceudsættelse skaber det sjældent et bedre arbejdsmiljø for de ansatte og noget af det jeg siden budgetforliget har efterspurgt er, om det er sikret at de offentligt ansatte kommer til at byde på lige vilkår med de private firmaer, men det har jeg ikke kunne får et svar på! Jeg har spurgt ind til hvilke opgaver som skal sættes til salg og det har jeg heller ikke kunne få svar på.
Den 12. maj 2025 blev det vedtaget af SF og Ø sammen med de borgerlige følgende:
– Entreprenørgården: Udbudsvolumen 18,0 mio. kr. Kompleksitet 2.
– Dele af hjælpemiddeldepot: Udbudsvolumen 3,0 mio. kr. Kompleksitet 2.
– Tøjvask: Udbudsvolumen 3,3 mio. kr. Kompleksitet 2.
– Genoptræning Udbudsvolumen 20,0 mio. kr. Kompleksitet 3.
– Hjemtagelse eller konkurrenceudsættelse af befordring og øvrige sideaktiviteter ved Trekant Brand: Udbudsvolumen 19,6 mio. kr. Kompleksitet 3.
Ovennævnte opgave skal sættes i udbud til billigst og bedst, nok mest billigst.
Når du som offentligt ansat står i stemmeboksen så tænk over hvor du sætter dit X og på hvilken kandidat eller parti. Selv om der ikke er nævnt flere område end de ovenfor nævnte er jeg sikker på der vil komme flere til og selv om Rengøring er blevet friholdt, i denne omgang, så er jeg sikke på at Rengøring vil komme i spil på et senere tidspunkt. Det vil ikke stoppe her når først de borgerlige får blod på tanden sammen med SF og Ø.
Valget er dit når du sætter dit X.