Læserdebat af: Ole Dyrn, Fredericia
Hvert år i starten af juli fyldes Fredericias gader med musik, historiske uniformer og taler, der minder os om den skæbnesvangre nat i 1849. Vi fejrer det legendariske udfald, der ikke bare reddede vores by, men ændrede hele Danmarks historie.
Vi samles om mindet, men når jeg kigger op mod villakvarterernes og flagstænger på selve den 6. juli, bliver jeg beskæmmet. Hvor er flagene?
“Den 6. juli er ikke bare en lokal tradition; det er en officiel, national flagdag. Det er vores fælles pligt som fredericianere at huske de soldater, der gav deres liv for vores frihed. Da de brød ud af fæstningen, faldt de i kamp på de jorder, der i dag danner rammen om vores by og vores hjem. De kæmpede for vores skyld.”
[1]At hejse flaget den 6. juli handler ikke om tom nationalisme eller pligt. Det handler om historisk samvittighed. Det er en lille, men dyb respekttilkendegivelse over for de mennesker, hvis ofre er fundamentet for den by, vi elsker at bo i.
Når turister gæster vores smukke fæstningsby på vores absolutte mærkedag, bør de møde en rød og hvid mur af flag, der viser, at historien lever i os – ikke kun i de officielle optog, men i hver eneste have, hvor der står en flagstang.
Lad os give de faldne den ære, de fortjener. Lad os vise, at Fredericia husker. Find flaget frem, sæt det til tops på næste 6. juli, og lad os sammen vise, at fæstningsbyens hjerte stadig banker for historien.