Læserbrev: Hvad gør vi med den grønne omstilling i Fredericia?

Læserbrev: Hvad gør vi med den grønne omstilling i Fredericia?

Læserdebat af: Helene Lykke, kandidat til kommunalvalget for Liberal Alliance

I Liberal Alliance har vi netop fremlagt vores udspil om atomkraft i Danmark, hvor vi foreslår to værker med små modulære reaktorer i Aarhus og Kalundborg, som vil kunne dække 1 mio. danskeres årlige forbrug – og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, hvor vi har en stabil base med grøn energi. Samtidig skal vi også sikre, at den grønne omstilling lokalt i Fredericia sker på en måde, der giver mening – både for miljøet og for borgerne.

Fredericia er en lille kommune på blot 133,60 kvadratkilometer, med over 52.000 indbyggere, og dermed en befolkningstæthed, der kan sammenlignes med Roskilde og Allerød. Derfor skal vi tænke smartere for pladsen er simpelhent ikke til både store VE anlæg, udbyggelse og tiltrækning af flere virksomheder, boligområder og natur. Jeg mener ikke, at den grønne omstilling skal ske ved at nedlægge hele landsbyer eller lave “grønne gyllemarker”, som nogle kalder det, om til jernmarker. Det skaber nemlig kun afstand mellem fredericianerne, politikerlede, og samtidigt klinger det også en smule hult de gråvejrsdage, hvor vinden står stille.

Jeg mener, at vi bør starte med det mest oplagte: solceller på alle offentlige bygningers tage, som dog er en smule besværligt rent selskabsmæssigt på nuværende tidspunkt. Dog er der i finanslovsudspillet nævnt en mulig smidiggørelse, som jeg personligt ser meget frem til at følge. Derudover bør vi presse på for en ændring af havneloven, så vi kan udnytte de enorme tagflader i Taulov Dry Port – over 300.000 kvadratmeter – til solceller. Det vil give reel grøn strøm uden at beslaglægge mere landbrugsjord eller natur.

Man kan som lokalpolitiker ikke ændre den danske lovgivning, men man kan gå sammen med andre byråd, og lægge et fælles pres på Christiansborg. Det mener jeg, at vi bør gøre, så landets kommuner for alvor kan tage ansvar for deres egen grønne omstilling.

Jeg mener også, at vi skal hente inspiration i Assens, hvor kommunen har investeret i batterier til lagring af solenergi. Dog med det tvist, at vi bør følge og muligvis benytte vores lokale virksomhed, Shiptown, der har udviklet et H-batterier, som kan lagre energien i brint, men samtidigt føre energien tilbage uden store energitab – et effektivt og grønnere alternativ til de gængse litiumbatterier.

Det er sådan, vi bør gå den grønne omstilling i møde: ved at tænke innovativt, lokalt og bæredygtigt – ikke ved at køre hele landsbyer over.

Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.

2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv

3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.

4. Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv