Læserdebat: I dag er det mors dag — en dag, hvor mange hylder omsorg, nærhed og tryghed
Martin Langemose, Lumbyesvej 10 10 1 – 7000 Fredericia, Kandidat til Fredericia Byråd for Socialdemokratiet
Men i morgen kan den tryghed blive sat under pres, og nogle kan stå i en uvis situation. På mandagens møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget i Fredericia Kommune skal udvalget behandle et punkt, som i al sin tekniske fremstilling handler om noget meget konkret: muligheden for at konkurrenceudsætte flere opgaver eller hjemtage opgaver, der i dag varetages af eksterne aktører. Beslutninger, der kan få stor betydning for både ansatte og borgere. Målet er at finde besparelser på 5 millioner kroner årligt fra 2026. Både som borger, byrådskandidat og ikke mindst tillidsrepræsentant bekymre det mig.
Jeg undrer mig over udvælgelsen af netop de områder, som nu foreslås konkurrenceudsat eller hjemtaget. Entreprenørgården, dele af hjælpemiddeldepotet, tøjvask, genoptræning — og endda hjemtagelse eller konkurrenceudsættelse af opgaver som befordring og øvrige sideaktiviteter ved TrekantBrand. Det er alt sammen områder, hvor opgaverne i dag løses med stor erfaring, lokalt kendskab og stabilitet.
Det er vigtigt at understrege, at det ikke er forvaltningen, der har udvalgt de områder, som nu foreslås konkurrenceudsat eller hjemtaget. Forvaltningen har udarbejdet en bruttoliste med en række mulige områder — også andre end dem, der nu er udtaget. På den liste findes områder med lavere kompleksitet, som derfor kunne være lettere at arbejde med. Jeg mener helt generelt, at man ikke bør konkurrenceudsætte kommunale velfærdsopgaver. Udvælgelsen af de konkrete områder, som nu foreslås sat i gang, er sket fra politisk hold, eller retteresagt budgetforligskredsen bestående af byrådets blå partier og løsgængere, men desværre også SF og Enhedslisten.
Med andre ord, et flertal som vil konkurrenceudsætte kommunale opgaver.
Det er alt sammen opgaver, som i dag løses solidt og sikkert af medarbejdere, som kender kommunen, borgerne og de små detaljer, der ikke altid står i en kontrakt. For hvem skal tage sig af de små, men vigtige ad hoc-opgaver, der ikke nødvendigvis kan indgå i et udbudsmateriale? Hvem sætter flagalléen op til mærkedage? Hvem træder til og hjælper hjemmeplejen, når deres biler punkterer om aftenen?
Når man vælger at konkurrenceudsætte eller hjemtage disse opgaver, sætter man både arbejdspladser og værdifuld erfaring på spil. Jeg frygter for de ansattes job og vilkår — og ikke mindst de konsekvenser, det kan få for borgerne. Erfaringer fra andre steder viser, at besparelser ofte betyder færre hænder til opgaverne og dårligere arbejdsforhold. Jeg har selv set og oplevet, hvordan private aktører lukker, og kommunen er nødt til at overtage opgaverne over natten — uden forberedelse og med meget kort varsel. Det kan få alvorlige konsekvenser for både medarbejdere og borgere. I sidste ende rammer det borgerne, der skal bruge velfærden.
Vi skal passe på med at gamble med den tryghed og kvalitet, som både borgere og ansatte har opbygget gennem mange år. Det er vigtigt at huske, at de medarbejdere, der løfter opgaverne i dag, kender kommunen og borgerne. De har et ansvar, som de tager på sig, og de har erfaringen til at håndtere de små og store opgaver, som gør en forskel i hverdagen. Det korte svar på alle udfordringer er ikke altid at konkurrenceudsætte eller hjemtage opgaver. Nogle gange er det bedste at lade opgaverne blive hos dem, der kender dem bedst.
Jeg opfordrer til omtanke — både for medarbejderne og for den velfærd, borgerne har krav på.