Læserdebat af: Jan Filbært, Medlem af kommunalbestyrelsen i Fredericia for SF
Familieområdet er et af de mest indgribende og ansvarstunge områder i den kommunale forvaltning. Når vi taler om tvangsfjernelser, adoptioner og samvær – hvad enten det er overvåget eller ikke overvåget – handler det ikke alene om jura og procedurer, men om menneskers liv, relationer og fremtid.
I Fredericia har disse spørgsmål gennem en årrække været genstand for omfattende debat, og det er både forståeligt og nødvendigt.
Når mennesker arbejder med sager om mennesker, opstår der uundgåeligt dilemmaer. Følelser spiller ind, og vurderingen af, hvad der er ret og rimeligt, er sjældent entydig. Netop derfor stiller det store krav til både faglighed, etik og politisk ansvarlighed. Det er afgørende, at beslutninger træffes på et oplyst grundlag, hvor alle relevante perspektiver inddrages, og hvor borgernes retssikkerhed er i centrum.
Barnets lov har til formål at styrke beskyttelsen af børn og sikre, at barnets tarv altid er det bærende hensyn. Samtidig lægger loven et betydeligt pres på alle aktører i sagsbehandlingen. Kravene til dokumentation, hurtighed og kvalitet er skærpet, og det forudsætter, at de nødvendige ressourcer er til stede. Ellers risikerer vi, at intentionerne i lovgivningen ikke omsættes til praksis.
Forvaltningen er politisk styret og økonomisk prioriteret af byrådet – og dermed i sidste ende af borgerne i Fredericia. Det rejser et helt centralt spørgsmål: Er vi villige til at prioritere de midler, der skal til for at sikre en velfungerende familieafdeling? Kvalitet i sagsbehandlingen kræver tid, kontinuitet og høj faglighed. Hvis økonomien ikke følger med opgaverne, risikerer vi fejl, som kan få alvorlige og langvarige konsekvenser.
Socialistisk Folkeparti forventer, at retssikkerheden overholdes konsekvent. Reglerne skal ikke blot eksistere – de skal efterleves i praksis. Børn skal kunne føle sig trygge, og familier skal mødes med respekt og ordentlighed. Samtidig er det afgørende, at vi som politikere tør se kritisk på området uden skyklapper og med et bredt perspektiv, så alle vinkler belyses.
Der er behov for en grundig gennemgang af tidligere sager, hvor der kan være tvivl om kvaliteten af sagsbehandlingen. En sådan oprydning handler ikke om at placere skyld, men om at sikre læring og genopbygge tillid. Samtidig er det nødvendigt at styrke familieafdelingen både organisatorisk og fagligt.
Kun ved at investere i området kan vi sikre, at fremtidens sager håndteres med den nødvendige balance mellem omsorg, retssikkerhed og ansvarlighed. Det er et politisk ansvar, som kræver både vilje, prioritering og mod til at handle.