”Lær at tackle angst og depression”
Fredericia Kommune udbyder nu et gratis kursus til mennesker med symptomer på angst og depression. Pårørende er også velkomne
Mere end 10 % af voksne danskere har angst eller depression, og endnu flere oplever symptomer, der påvirker hverdagen.
Formålet med kurset ”Lær at tackle angst og depression” er at styrke deltagernes fysiske og psykiske helbred og livskvalitet.
Kurset tilbyder redskaber til større psykisk frihed og mere overskud i hverdagen. Det giver også mulighed for at dele tanker og erfaringer i et frirum med andre i en tilsvarende situation og mulighed for at arbejde med sine stærke sider.
Stanford Patientuddannelserne tilbydes i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning, TrygFonden og Sundhedsstyrelsen.
Undervisningen varetages af to frivillige instruktører, der selv har personlig erfaring med angst eller depression, og derfor ved, ”hvor skoen trykker”. De er uddannede og certificerede til at kunne undervise på kurset.
Kurset består af 7 moduler á 2½ time – ét modul om ugen.
Det foregår i Korskær Medborgerhus, Ullerupdalvej 13
Fra den 19.08. til den 30.09.2014, – 7 tirsdage fra kl. 9.30-12.00
Tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet. Sidste frist for tilmelding er den 14. juli 2014
Du kan få nærmere oplysning og tilmelde dig hos Lisbeth Møllegaard Hansen på 7210 5851 eller lisbeth.m.hansen@fredericia.dk
Du kan også læse mere på Fredericia Kommunes hjemmeside og på www.patientuddannelse.info
Fakta
”Lær at tackle angst og depression” er et nyt kursus fra programmet The Cronic Disease Selv-management program (CDSMP) udviklet af Stanford University og administreret af Sundhedsstyrelsen.