FREDERICIA

Længe ventet åbning: Fredericianerne stod klar med kreditkortet

Af Theis Søndergaard - ths@danmarkc.tv

Billigblomst åbnede lørdag morgen klokken 7.00 i Fredericia

Efter en længere tids ombygning af Tantes haves gamle bygninger, slog Billigblomst lørdag morgen klokken 07:00 dørene op til er helt moderne blomstercenter.

Lå i kø i flere dage

Et af de rigtig gode åbningstilbud var en robotplæneklipper, der kunne erhverves til en sølle 50’er. Og det tilbud var for godt til at lade sig gå forbi, så køen startede allerede tidligere på ugen, hvor en person indlogerede sig i telt for at være forrest i køen lørdag morgen. Dette blev blandt andet bemærket af de landsdækkende medier.

En Borgmester, en centerchef og en god kop kaffe

Fredericias Borgmester Christian Bro stod præcis klokken 07:00 klar ved det røde bånd – klar til at klippe sammen med centerchefen. Og det var der mange der havde ventet spændt på – for selv om at der var mange rigtig gode tilbud, så var der altså også et begrænset antal.

DanmarkC TV bringer et tv-indslag fra åbningen på et senere tidspunkt.