Jan Filbært Sonnesvej 60, 7000 Fredericia, har startet en debat omkring samarbejde

Danmarks velfærd for handicappede og særligt sårbare er truet. Det er efterhånden ved at gå op for danskerne. De økonomiske og ikke mindst de menneskelige omkostninger, der unægteligt bliver en konsekvens heraf, må ikke længere ignoreres. Familier med børn, der har særlige behov, må sikres den rette støtte, og det er nødt til at ske via ændret lovgivning og sikring af ekspertviden til de fagfolk, der er omkring børnene.

I Danmark fødes omkring 6% af en årgang for tidligt – svarende til ca. 4000 børn årligt. De tilhører en betydelig, men overset gruppe af særligt sårbare børn, som udover øget risiko for fysiske udfordringer også har øget risiko for følelsesmæssige udfordringer. Senfølger inkluderer adfærdsvanskeligheder, indlæringsvanskeligheder og ADHD. Senfølger som gør børnene særlige udsatte ift. social isolation og mistrivsel. Mange for tidligt fødte børn klarer sig rigtig godt, men det er ikke uden betydning at blive født, før krop, sanser og nervesystem er færdigudviklede. Som udgangspunkt siges, at jo mere for tidligt født et barn er, jo større sårbarhed, men det er ikke altid gældende. Der skal ses på det enkelte barns historie, ressourcer og de kampe det har måtte igennem. Børn som er født få uger for tidligt, kan sagtens have stor sensitivitet og være fysisk påvirkede. 

Familierådgiver Tine Thingholm fra virksomheden ”Det gode Børneliv ” og bestyrelsesmedlem i Dansk Præmatur Forening udtaler således;

Vi ved i dag, at den rette viden og støtte – den tidlige indsat, der sikrer børnene ro til at komme i trivsel og udvikling for mange kræver, at barnets start i dagpleje eller institution udsættes. Ofte rummer børnene kun at være afsted i få timer eller dage ad gangen og det hjælper ikke blot at tvinge barnet, da det øger stress. For langt de fleste familier lader det sig udelukkende gøre, hvis de kan få tabt arbejdsfortjeneste. Men problemet er, at mange familier afvises og må sende deres barn i institution med det resultat, at barnet kommer i mistrivsel og at det hele vælter derhjemme.

Som det er nu, dikterer servicelovens paragraf 42:”Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse”. Nogle forvaltninger anerkender, at barnet uden den rette støtte og muligheden for at blive skærmet netop ender med varige funktionsnedsættelser og tildeler derfor forældrene tabt arbejdsfortjeneste. Men alt for mange familier afvises med bevæggrunden, at barnet ikke har en ”varig funktionsnedsættelse”.

Vi er i Enhedslisten uforstående over for den tilgang systemet har valgt at tage til de berørte familier, hellere en tidlig indsats, så vi ikke taber nogle af disse børn frem for at trække børnene og familierne gennem nogle umenneskelige forløb uden en målsætning.

Der mangler ekspertviden i forvaltningerne til at vurdere de for tidligt fødtes udfordringer og behov. Der mangler en mere generel tilgang, hvor forældre ses på som en ressource med en enorm viden omkring deres barns udfordringer og behov.