Læserdebat

Lad os løfte de unge – med frihed og færre systemer

Læserdebat af: Ulrik Soll, Helene Lykke og Poul Rand, alle tre kandidater til kommunalvalget for Liberal Alliance

Der er rigtig gode nyheder til Fredericia, Middelfart og Kolding: Over en halv milliard kroner fra “Ungeløftet” fordeles nu ud i kommunerne – og Fredericia får 6,28 mio kr. Det er en oplagt mulighed for at gøre noget godt for de mange unge, der i dag står uden job og uden uddannelse.

Men hvis vi for alvor vil hjælpe unge videre i livet, så kræver det mere end velmenende initiativer og midler. Det kræver modet til at gøre tingene anderledes. Og her halter det desværre i et byråd, der alt for længe har været domineret af den socialdemokratiske forestilling om, at mennesker kan presses gennem samme system og samme model.

Mennesker er forskellige – og heldigvis for det! Men så nytter det ikke noget, at løsningen på ungdomsledighed altid skal igennem tre Excel-ark, fire regelsæt og fem samtaler med forskellige sagsbehandlere, før man får lov til at tjene sine egne penge.

Vi tror på, at tillid virker bedre end kontrol.

Den unge med et kreativt niche-talent kan blomstre, hvis vi tør give plads og frihed i stedet for at putte ham eller hende i den samme kasse som alle andre. Vi løfter flest, hvis vi tør tænke i partnerskaber med virksomheder, frivillige og civilsamfundet – ikke kun i offentlige forløb med ørkesløse møder.

IPS-metoden, som er en del af Ungeløftet, er et skridt i den rigtige retning – fordi den tager udgangspunkt i individet og giver reel støtte i stedet for standardløsninger. Mere af den slags, tak.

Skal det lykkes, så kræver det et opgør med systemtænkningen. Med topstyringen. Med regelrytteriet. Vi skal turde give de unge muligheder – ikke kontrollere dem ihjel.

Fredericia fortjener et liberalt byråd, der tror på individet før institutionen. På frihed før forvaltning. På at alle kan noget – hvis vi tør tro på dem.

Så lad os bruge midlerne klogt. Ikke til mere system – men til mere menneske.

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV
Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.


2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv


3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.


4.Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv