Læserdebat af: Helene Lykke, kandidat til kommunalvalget for Liberal Alliance
I Fredericia har vi flere forskellige pasningsmuligheder for vores børn – og det er et kæmpe plus. Nogle familier trives bedst med en kommunal dagpleje, andre med en privat børnepasser, nogle tredje med hjemmepasning. Forskellige muligheder, men ligeværdige valg, efter min mening.
Alligevel oplever vi i dag, at de private tilbud og hjemmepasning bliver behandlet som andenrangsløsninger. Kommunen kan tale varmt om valgfrihed, men når man samtidig ikke skaber de lige økonomiske rammer, så bliver valgfriheden mindre tilgængelig. Det er et problem for alle familier, der gerne vil kunne vælge anderledes end det socialdemokratiske hamsterhjul.
I år modtager den kommunale dagpleje i 103.824 kr. pr. barn, mens familier, der vælger en privat børnepasser, maksimalt kan få 77.868 kr. i tilskud. Det betyder en forskel på næsten 26.000 kr. om året – over 2.000 kr. hver måned. Og i 2026 vokser kløften til over 28.500 kr. årligt. Ser man på tilskuddet til hjemmepasning i 2026, halter vi også bagefter.
Vi kan indenfor lovens rammer lade tilskuddet stige med hele 1.721kr om måneden, og derved lande på 8.126kr., svarende til 85% af nettodriftsudgiften på det billigste alderssvarende tilbud, hvilket svarer til 97.522 kr. årligt, altså over 20.000kr mere end det der er lagt op til nu. Så valgfriheden bliver altså hurtigt et spørgsmål om penge – ikke om kvalitet, tryghed eller barnets behov. Det er svært at kalde det fair konkurrence, og i sidste ende er det vores børn, som taber på det.
De private tilbud og hjemmepasning er ikke modstandere til det kommunale system, de er tværtimod en vigtig del af den samlede pasningsløsning – af det frie valg, og gode børneliv. Når familier, de private og kommunale aktører inspirerer og udfordrer hinanden, skaber det udvikling, nytænkning og kvalitet, og det er til gavn for børnene og deres forælde. Men det kræver, at man ser hinanden som medspillere – ikke som fjender.
Da den kommunale institution Valhalla lukkede efter påske, gik kommunen hurtigt ud og informerede forældrene om de kommunale alternativer. Men hvorfor blev de private pasningstilbud ikke nævnt i samme omgang? Det sender et klart signal: De private ses ikke som en del af løsningen, selvom de i aller højeste grad er det. For det handler jo ikke om, hvem der passer børnene – om der står kommune eller privat på trøjen, men om hvilke behov det enkelte barn og den enkelte familie har, og deres mulighed for at vælge den løsning, som passer til dem.
Vi skal væk fra en tankegang, hvor kommunen ser de private tilbud som en trussel og favoriserer egne tilbud, og hen til langt mere holdånd, hvor alle, der bidrager til børnepasningen i Fredericia, føler sig værdsat og anerkendt, hvor forskellige tilbud sparre med hinanden og spiller sammen om sikringen af Fredericias sokkel: vores børn – vores fremtid.