FREDERICIA

KVINDER INDTAGER SALENE I KULTURCENTER KONGENSGADE 111

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredericia Kunstforening er stolt over at kunne byde velkommen til en udstilling med værker af den unge højaktuelle billedkunstner Cathrine Raben Davidsen og den nordjyske og eksperimenterende keramiker Gitte Jensen.

Fofo Cathrine Raben DavidsenKendere af Cathrine Raben Davidsen ved at hendes firnurlige grafiske litografier er inspireret af mytologiske karakterer, men for at forstå hende som kunstner, kommer man ikke uden om hendes kaotiske barndom, for hun har i høj grad brugt sin kunst til at få orden på sin opvækst. Sorgen over et kompliceret far-datter forhold der endte brat, da faderen døde af aids da Cathrine var 13 år og en skilsmisse 8 år tidligere fylder, men fortæller at det er forældrenes varme hun har taget med sig i sin kunst.

Cathrine Raben Davidsen er uddannet billedkunstner fra kunstakademier i Firenze (1991-92), Den Haag (1995-96) og Det Kgl. Danske Kunstakademi 1996-2003.

Gitte Jensen er uddannet fra det jyske Kunstakademi i 1992, og har siden været aktuel på diverse kunstudstillinger bl.a. på Charlottenborg.

 

 

Foto  Gitte JensenInspiration til hendes spændende keramik hentes ofte i de daglige ting, arkitekturen, etnografiske ting og naturen. Naturen er den største kilde, stranden, vandet, lyset, sten, sneglehuse, skoven, grankogler, frøskaller, farve og rytme. Gitte Jensen arbejder bevidst med at bearbejde form, struktur og brændingsteknik bl.a. raku, så udtrykket kommer så tæt på naturens både råhed og sprødhed som muligt.

Der er ferniseringen af udstillingen i Kulturcenter Kongensgade 111 fredag den 21. november 2014 kl 17, hvor Gitte Jensen vil være til stede og fortælle om sit arbejde.

Fredericia Kunstforening byder på lidt godt til ganen og alle er velkomne.

Udstillingen kan ses frem til og med søndag den 30. nov. 2014